Gode råd til registrering af varemærker

Lad mig starte med at slå fast, at jeg hverken er ekspert eller uddannet indenfor området, og jeg sælger eller yder heller ikke services indenfor dette. Hele indlægget er baseret på mine egne erfaringer med at registrerer et EU varemærke, hvor jeg desværre ikke fik gennemtænkt og undersøgt alt fra begyndelsen. Det medførte en større advokatregning, som du kan læse meget mere om senere i indlægget.

Men jeg lærte på den hårde måde, hvordan tingene ikke skal gøres, selvom det hele i mit tilfælde endte godt. Men sådan går det desværre ikke altid for alle andre.

Derfor er dette indlæg fyldt med mine gode råd og tips til, hvordan du bør forholde dig, og hvad du skal være opmærksom på. Flere af tingene er eksperter indenfor området sikkert uenig med mig i, men nu er indlægget heldigvis læst igennem af min patent og varemærkeadvokat, som selv mener, at dette er et sagligt og brugbart indlæg, som alle mindre virksomheder/personer bør læse, før de kaster en helveds masse penge og tid efter en advokat med speciale i varemærker og trademarks. For du kan gøre livet mere lettere for dig selv, og det er så simpelt, hvis du blot ved, hvad du skal være opmærksom på! Og du kan ligeledes spare sindsyg mange penge, hvis du laver alt det basale arbejde, fremfor en advokat gør dette til 1500-3000 kr i timen!

Tænk dig om før du vælger navnet til dit brand

Inden vi starter vil jeg lige gøre opmærksom på, at guiden her kun tager udgangspunkt i registrering af varemærker i Danmark samt EU. Ønsker du at registrerer et varemærker internationalt, bør du søge viden et andet sted, alternativt søge professionel hjælp. Der er nemlig mange flere faldgrupper, hvorfor advokatbistand måske er en god ide.

Først og fremmest er det meget vigtigt, at du gennemtænker og gennemtjekker alt, før du beslutter dig for et navn eller logo til dit kommende produkt/service. Især tjekker alt er vigtigt, for det er her, at alle fælderne ligger gemt. Fælder jeg ikke lige var klar over, da jeg en sen nattetime i 2013 fik ideen til navnet og logoet til Cosmos Co. Hvis jeg vidste det, som jeg ved idag, så havde jeg nok valgt et lidt andet navn, men på den anden side, så er det pisse let at være bagklog. Og så lever jeg efter filosofien om, at man kun skal fortryde få ting i livet, da ens handlinger gør dig til den person, som du er. Men nok filosofisk snak!

Er du klar over, at i Danmark hedder loven, at den som først anvender et unikt navn, har retten til det, også selvom du ikke har varemærkebeskyttet navnet? Ikke alle er klar over det, men husk på, at dette kun gælder i Danmark!

Derfor er det en god ide, at du tjekker, om andre firmaer benytter det navn, som du har i tankerne til dit produkt eller service. Her er det så igen vigtigt lige at påpege, at med produkt menes der ikke f.eks powerbanks, blackmasks, sjove ure eller andet kinagøjl, som du importerer med et navn. Her menes dit eget mærke. Altså et brand, som du har startet, og som du bruger til dine produkter eller services. Et eksempel kunne være, at du havde mærket XXZZYY, som var en serie af lækre kosmetikprodukter. Det kunne også være, at du havde lavet en mailservice, som hed ZZYYXX. I begge tilfælde er der tale om dit mærke, som du har en interesse i bliver beskyttet mod konkurrenterne, så de ikke kan lukrerer på din goodwill.

Der er to gode databaser, som du kan bruge til dette formål.

• Patent- & Varemærkestyrelsens danske database, som du finder her
• Den europæiske database over alle beskyttede varemærker i EU, som du finder her 
• Den internationale database over alle varemærker, som du finde her (den vil dog ikke indgå i dette indlæg)

Det smarte ved danske- og europæiske database er, at du kan se både registrerede varemærker, varemærker som er udløbet, samt varemærker som er under registrering. Dvs de giver et godt overblik over, hvor få eller hvor mange, som har et varemærke, hvor noget af- eller hele ordet til dit kommende mærke indgår. For det skal du nemlig være meget opmærksom på. Er navnet allerede registreret i den klasse, (mere info om klasserne følger senere i indlægget!), som du havde i tankerne, kan det måske godt blive svært at få rettighederne til navnet, og dermed kan modparten lukke dig ned for krænkelser af deres ophavsret.

Derfor er det første råd, at du tjekker, hvordan situationen er med det navn eller logo, som du har i tankerne, samt evt overvejer, om det er realistisk at få en dansk eller europæisk registrering i hus!

Vælg en god og ærlig advokat

For nogle er dette logisk, mens det for andre lyder lidt sjovt. For alle advokater er da gode og ærlige? Det korte svar er NEJ!

Når du skal finde en varemærke advokat, er det vigtigt, at du finder en, som ikke er honorarliderlig, i ordets bogstavligste forstand. Det skal være en person, som tænker på klienten og dennes rettigheder og pengepung, fremfor på hvor meget, han kan tjene i honorar på den pågældende sag! Der findes desværre rigtig mange honorarliderlige patent- og varemærkeadvokat, er min erfaring desværre.

Hvordan finder man så denne advokat? Ja det er den lidt svære opgave, men f.eks er Google eller anbefalinger en god start!

Kært barn har desuden mange navne, og derfor kan du blandt andet finde advokaten under følgende betegnelser:

• Varemærke advokat
• Patent- og varemærke advokat
• IPR advokat
• Advokat med speciale i immaterialret
• Immaterialret advokat
• Medieret advokat
• Advokat med speciale i varemærke beskyttelse
• Advokat med speciale i designbeskyttelse
• osv.

Der er lidt at søge på, og der kommer mange forskellige advokatfirmaer frem, som alle omtaler de pågældende områder. Igen skal du være meget opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor meget disse advokatfirmaer kræver i honorar. Nogle er billige, mens andre virkelig får tæsket nogle nuller på regningen!

Lav alt det basale selv

Når du har fundet en fornuftig advokat, er det en god ide, at du siger tingene lige ud. At pengene er små, og du gerne vil have dette varemærke registreret billigst muligt. På den måde giver du advokaten det indtryk, at du ikke har tegnedrengen fyldt med dollars, og dermed vil en fornuftig advokat også uddele så meget af arbejdet til dig, som det nu er muligt. Altså minimerer hans eget tidsforbrug, så han kan bruge denne på andre klienter.

Men hvad kan du så lave selv? Der er faktisk overraskende meget!

Søg på nettet f.eks Google – Du kan søge på f.eks Google, hvor du kan undersøge, hvilke firmaer, som allerede evt benytter navnet og på hvilken måde. Du kan ligeledes undersøge, om der er få eller mange andre firmaer, som anvender navnet, uanset branche. Dette kan med fordel kombineres med søgninger i den danske eller den europæiske database for varemærker.

Søge i databaserne – Du kan selv undersøge, hvor få eller hvor mange, som allerede anvender navnet eller et lignende navn, ved at søge på det i databaserne. På den måde får du hurtigt et indtryk af, om det er et navn, som er muligt at få. Desuden kan din advokat hurtigt rådgive dig om, om det er realistisk at gå efter en EU registrering eller ej. Advokaten bør nemlig have en erfaring indenfor området.

Find klasserne – Du kan selv finde ud af, hvilke klasser du bør beskytte dit varemærke i. Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet en let forståelig oversigt, som fint beskriver de enkelte klasser. Se den her. Ud fra denne kan du let selv vurderer, hvilke klasser du bør beskytte. Er du i tvivl, kan du altid lure, hvilke klasser dine konkurrenter i Danmark eller et andet EU land har beskyttet. Deres beskyttelse giver et godt signal om, hvilke klasser du også bør beskytte.

Lave teksten til ansøgningen – Det lyder svært, men det er relativt let. I de enkelte klasser skal du nemlig beskrive, hvilke produkter eller produkttyper, som du ønsker at beskytte. Som du sikkert har bemærket, er der flere af klasserne, som lapper over hinanden, og derfor bør du selvfølgelig beskytte dit navn eller logo i begge klasser. Er du i tvivl om, hvordan en tekst kan se ud, så tjek hvad konkurrenterne eller andre firmaer har skrevet. Det giver et godt signal om, hvordan og hvorledes du bør gribe opgaven an.

Det er vigtigt at påpege, at hvis ingen andre har beskyttet dit navn, så bør du skrive en meget bredt dækkende tekst, da du dermed mere eller mindre kan lukke en hel klasse af. Er der derimod et andet firma, som har beskyttet det samme navn eller et lignende navn, bør du gøre din tekst meget præcis og smalt dækkende til det område, som du arbejder indenfor. Det øger nemlig chancerne for, at to firmaer kan have det samme/et lignende navn i samme klasse, eller alternativt at der kan indgås en kontrakt med det andet firma om, at du benytter navnet indenfor en niche, og at du selvfølgelig ikke krænker deres varemærke, da de registrerede det først.

En dygtig advokat vil selvfølgelig hjælpe og rådgive omkring dette, og du bør ikke sparer på rådgivningen i starten, da pengene kan være givet godt ud i forebyggende arbejde, fremfor advokaten skal til at løse problemerne bagefter, når ansøgningen er sendt ind!

Registrering af varemærke i Danmark

Ønsker du at registrere et varemærke i Danmark, og det gælder dermed KUN for Danmark, er det faktisk slet ikke nødvendigt at finde en advokat. Ikke fordi du skal snyde dig selv for hjælp eller rådgivning, men fordi Patent- og Varemærkestyrelsen stiller denne til rådighed!

Du kan med andre ord ringe og få god og gratis rådgivning til, hvordan og hvorledes du håndterer det hele. Også hvis der skulle opstå problemer, eller hvis andre allerede har registreret samme navn eller noget lignende.

Det er altså spild af penge, at hyre en advokat til dette, når alt rådgivningen er stillet gratis til rådighed, og det blot handler om, at du griber knoglen og ringer ind.

Du kan finde telefonnummer og informationer om Patent- og Varemærkestyrelsen på http://dkpto.dk 

Registrering af varemærke i EU

Du kan godt selv registrerer et varemærke i EU uden brug af advokat, men jeg vil dog anbefale, at du bruger et par tusinde på hjælp og rådgivning. Ikke fordi du skal støtte advokaterne, men fordi selve ansøgningen koster 990 euro pr stk inkl 3 klasser. Går denne ansøgning ikke igennem er pengene tabt, og du skal ansøge igen. Og den risiko er dum at løbe, med mindre du er inde i sagerne, og ved hvad du har med at gøre.

Fordelen ved at inddrage advokaten fra start er, at vedkommende dermed er inde i din sag, og advokaten fra start har mulighed for at rådgive og påvirke dig til at træffe de bedste valg. Dermed kan advokaten minimerer risikoen for, at nogen filer en sag mod din ansøgning, og dermed bringe hele ansøgningen i fare. Skal advokaten først til at sætte sig ind i sagen, efter at der er opstået evt udfordringer, koster det både penge i oplæsning af sagen, samt udfærdigelse af forslag til, hvordan det hele gribes an. Et beløb som langt overstiger de få tusinde kroner, som det forebyggende arbejde koster.

Ud over dette er der den fordel, at hvis advokaten håndterer din registrering, så vil alle henvendelser angående din ansøgning og registrering blive sendt til din advokat. Det er en fordel, hvis der opstår f.eks uenigheder angående et navn eller logo, og dette skal løses på kryds af landegrænserne. Så ser det også mere professionelt ud, at dit varemærke bliver håndteret af et advokatfirma, fremfor at det håndteres af dig selv. Det kan måske afskrække nogle fra at lave indsigelser eller skabe problemer.

Så alt i alt er mit bedste råd, at du bruger lidt penge på rådgivning og registrering, da du dermed står bedre og stærkere, både nu men også i fremtiden!

Hvorfor bruge penge på et varemærke?

Se det er et godt spørgsmål, hvor der næppe findes et korrekt svar, da det hele afhænger af, hvordan og hvorledes du ser fremtiden for dit produkt eller din service. Er du godt tilfreds med at sælge det i Danmark, og har du ingen intentioner om, at du skal erobre verden, ville det måske for en sikkerhedskyld være smart, at du bare registrerede navnet i Danmark. Bare for at undgå worst case senario mod en udenlandsk spiller, som pludselig kommer ind på det danske marked.

Går du derimod med tankerne og drømmene om, at du vil erobre hele verden, er det vigtigt, at du både tænker langsigtet og strategisk. Og her er et varemærke en del af gamet. Hvis du ikke registrerer dit brand, og dermed får ene rettighederne til disse i EU eller hele verden, så vil en konkurrent eller et andet firma måske registrerer det. Dermed kan de faktisk stoppe hele din overtagelse af verdens herredømmet. Og det er ingen joke!

Er der et andet firma, som registrerer dit varemærke i EU, så må du ikke benytte navnet i nogen af de andre EU lande ud over Danmark. Dvs du kan ikke eksportere dit produkt eller udbrede din service, da du dermed krænker et andet firmas/en anden persons varemærke. Ud over at det er en krænkelse, så kan modparten kræve kompensation for dette i hvert eneste EU land, hvor du vil sælge produktet eller servicen. Og du har en sikker tabersag, da modparten har rettighederne til navnet. Dvs det koster dig tid, penge i kompensation, advokatomkostninger, omkostninger til retten osv.

Så vil du undgå, at nogle kan stoppe dit mærke, og vil du undgå at spilde en masse tid og penge på advokater og latterlige sager, så skal du registrere dit varemærke hurtigst muligt i processen. Ja faktisk bør du indsende ansøgningen før produktet eller servicen lanceres! Jo før des bedre.

Meget groft og forenklet, så kan en krænkelse af en andens trademark sammenlignes med, at du f.eks sælger falske Gucci produkter. For dine produkter er kopier af det originale navn, som tilhøre dem, som har registreret det. Og du “udnytter” deres goodwill, også selvom du måske var den første, som benyttede navnet, og måske er den eneste, som har lanceret et produkt/service endnu under det pågældende navn. Men det ændre ikke på, at det er de andre, som har rettighederne til navnet, også selvom det kan virke forkert og uretfærdigt. Men det er altså spillereglerne, og dem bør du kende, før du begynder at starte dit eget mærke op, hvis du altså vil undgå problemer.

Hvad gjorde jeg forkert?

Jeg lavede vel alle de fejl, som man næsten kan. Ulempen var at det kostede 17.000 kr i ekstra advokatomkostninger til at løse en sag med et andet firma i EU, som havde beskytte et navn, som lignende Cosmos Co meget.  Det endte heldigvis godt, men herunder er en kort beskrivelse af alle fejlene i kronologisk rækkefølge.

1. Jeg fandt på navnet i de sene nattetimer i starten af 2013, og jeg tjekkede intet. Jeg gik bare videre, da der skulle sælges nogle produkter. Havde jeg tjekket databaserne, og derefter ændret minimalt på navnet, kunne jeg have undgået alle problemerne efterfølgende!
2. Herefter ventede jeg over et år med at overveje en varemærkeregistrering. Dvs konkurrenter i hele EU kunne have taget navnet, og derefter lukket af for, at vi måtte bruge det i andre lande ud over Danmark og Sverige. Pisse dumt og naivt, men man lærer heldigvis af sine fejl, og denne gentager jeg aldrig igen!
3. Jeg fik min faste tyske advokat, som ikke varetager varemærker og lignende, til at foreslå et andet advokat firma. Det var fornuftigt nok. Men jeg frabad alt rådgivning, og bad blot advokaten om at registrere navnet og logoet asap. Det skyldtes lidt, at jeg havde læst, at konkurrenter let kunne spærre ens eksport eventyr, hvis de registrerede ens varemærke i f.eks EU. Dvs ansøgningen blev sendt hurtigt, og teksten i ansøgningen var meget general.
4. Den generalle tekst gjorde, at der hurtigt kom et brev fra et andet firma, som havde registreret et varemærke, som lå tæt op af vores, og de havde registreret det i en af de samme klasser + i nogle andre. Det førte til en del brevudvekslinger mellem advokaterne for at løse sagen til alles bedste. En fejl som ene og alene skyldes, at jeg ikke tjekkede databaserne i 2013, da jeg fandt på navnet.

Alt i alt en masse dumme og naive begynder fejl, men på den anden side, har jeg lært så meget om emnet, at jeg den dag i dag nærmest kan registrerer og besvarer brevene fra evt andre registranter selv. Og så er der kommet dette indlæg ud af det, hvor andre forhåbentligt kan undgå, at de begår de samme dumme fejl, som jeg gjorde.