Foto: “FreeImages.com/Steve Hand”
Disclaimer: Jeg vil anbefale, at du læser hele indlægget, før du begynder at kommenterer eller ytre dine holdninger. Kommentarer der tydeligt viser, at skribenten ikke har læst indlægget og forstået det, vil ikke blive publiceret. Selvom der er en debat i slutningen af indlægget, og der er forskellige synspunkter, bedes der holdes en god tone 🙂
Indlægget vil bære præg af mine holdninger samt fakta. Har du andre holdninger, meninger eller ideer, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nederst i indlægget.
Uber, Airbnb vs Normal taxa eller hotelværelse
Deleøkonomi er det nye sort, og det lyder også godt. Der er heller ingen tvivl om, at deleøkonomi er fremtiden, for der er mange fordele ved denne form for brug af ressourcerne, hvor de udnyttes i langt bedre og højre grad, samtidig med at det er en logisk form for samhandel.
Når det er sagt, så fortjener debatten omkring Uber, Airbnb, Gomore mm, at folk stopper deres hipster oprør mod de etablerede spillere, taxaerne, hotellerne mm. For hvis tingene kostede det samme, skal vi så ikke blive enige om, at de fleste af os ville vælge en taxa eller et hotel fremfor en Uber vogn eller et privat hjem via Airbnb. Altså hvis vi skulle være 100% ærlige?
Dvs Uber og Airbnb er ikke smarte, fordi de har en eller anden hipster tilgang, de fleste foretrækker dem ene og alene, fordi de er 20-50% billigere. De vælges ene og alene på prisen, og ikke fordi de kan noget andet, end de etablerede spillere.
Der er ingen tvivl om, at taxabranchen trænger til konkurrence, for det er en branche, som er faldet i søvn. Taxaer lever af at yde en service, men der er ikke meget service niveau over en dansk taa nu til dags. Altså ud over, at de bringer dig fra A til B, hvis de altså gider tage din tur, så er servicen til at overse. Det er faktisk grotesk, at et service erhverv kan eksistere uden at yde nogen service. Ja det er direkte komisk, men sådan er det altså.
Derfor er det også på tide, at det der taxamonopol brydes, det kan jeg kun støtte helt op omkring, men det skal altså ske på lige vilkår! Og sådan er det altså ikke med Uber pt! Lad os se lidt på fakta.
Fakta om Uber vs Taxa
Hvis du vil føre en taxi, limousine eller sygetransportkøretøj, skal du have et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (kategori B) og et førerkort.
Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen
Det er et lovmæssigt krav, at en taxachauffør har kørekort til erhversmæssig personbefordring. Kravet er uomtvisteligt, da det er lovpligtigt. En Uber chauffør kan køre uden kørekort til erhversmæssig personbefordring. Dvs der er to forskellige krav til samme ydelse. Det er ikke fair konkurrence!
Du skal have en vis egenkapital for at få tilladelse til taxi-, limousine- eller sygetransport. Ved ansøgning om én tilladelse skal du dokumentere at have egne kontante midler på mindst 50.000 kr. Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 25.000 kr. for hver ekstra tilladelse. Hvis du ikke har den fornødne egenkapital, kan du i stedet stille en tilsvarende sikkerhed gennem et pengeinstitut eller et forsikringsselskab.
Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen
Ønsker du at blive taxavognmand, er der ligeledes store krav. Du skal blandt andet opfylde ovenstående økonomiske krav. Ellers kan du ikke få en vogmandstilladelse.
Kører du for Uber er der ingen krav, du kan altså starte med at blive vognmand på dit glatte ansigt, så længe du bare har en bil.
Derudover er der følgende krav til taxaer, som en Uber chauffør ikke skal overholde:
- Der SKAL være sædefølere i en taxa, som virker som kontrol imod sort kørsel
- En taxachauffør skal have overenskomst
- Taxabiler skal leve op til visse miljøkrav
- Der skal være en overfaldsalarm i en taxa
- En taxachauffør skal kunne håndtere handicappede passagerer
Ingen af ovenstående krav skal en UBER chauffør leve op til, hvorved vi hurtigt kan konkludere, at der konkurreres på ulige vilkår!
Sorte penge og sort økonomi?
Kender du en, som kører taxa eller som er taxavognmand, ved du også, at det er et erhverv, som er hårdt presset, og hvor pengene ikke bare flyder. De er presset fra mange sider og kanter, og mange kan kun lige og lige få økonomien til at løbe rundt.
Derfor har det hele tiden undret mig, hvordan og hvorledes det var muligt for UBER, at drive en forretning, som er 20-50% billigere i en branche, som i forvejen har delvise problemer med indtjeningen. Men svaret fandt jeg hurtigt, deleøkonomi altså sorte penge.
Jeg siger ikke, at alle der kører for UBER eller udlejer en lejlighed via Airbnb får deres penge sort, men skal der svaret skat af pengene, så skal man heller ikke være et geni for at regne ud, at det altså er en dårlig forretning. Det er det ganske enkelt, fordi arbejdet forbundet med begge services overstige den indtægt du får.
En UBER chauffør skal købe benzin, der sker slidtage på bilen og slutteligt er der personens tid. Hvis alt dette skal kunne forrentes, samtidig med at priserne skal være væsentlig under en normal taxas, er der ingen tvivl om, at slutlønnen bliver lille. Især hvis UBER chaufføren har en ældre bil, som ikke kører særligt langt på literen…
Udlejer du din bolig, er der forbundet en masse rengøring og klargøring, som næppe kan betale sig, og så alligevel. For efter at have tjekket Airbnb ud, så opdagede jeg f.eks at det er billigere at bo på gode hoteller i f.eks Hamburg, Flensburg, Aalborg, Aarhus, København mm, end det er at leje et værelse eller lejlighed via Airbnb. F.eks kan du bo centralt i de nævnte byer på hoteller langt over middel til priser, som faktisk er under priserne på Airbnb.
Foto: “FreeImages.com/Adrian Morales”
Timelønnen ved at kører for UBER er altså lav, når ovenstående ting regnes ind i det samlede regnestykke.
Timelønnen for at udleje en lejlighed, et værelse eller et hus, kan være lav, men den kan faktisk også være ret god, hvis ovenstående fakta holder stik. At det faktisk er dyre end et hotel med super senge over middel.
Fælles for både Uber og Airbnb er dog, at chaufføren og udlejeren selv skal afregne skat, dvs de skal selv indberette indtægterne.
Hvis vi så husker tilbage på, hvor “glemsomme” f.eks sommerhus udlejere tidligere og stadigvæk er, når det kommer til indberetningen af indtægterne ved udlejning, selvom mange får deres sommerhus udlejer via et bureau, kan man kun frygte for, hvor mange der tjene ekstra lommepenge ved at arbejde for Uber eller Airbnb, og selvfølgelig også ved Gomore. De tre deleøkonomi firmaers koncept åbner 100% op for en sort økonomi, som opstår på bekostning af allerede eksisterende jobs, hvor medarbejderne betaler skat af deres indkomst.
Konklusionen over deleøkonomi
Jeg må ærligt erkende, at jeg brækker mig, hver gang en kendt erhvervsmand går ud skamroser deleøkonomifirmaerne. Ikke fordi jeg har noget imod disse firmaer, men fordi det altid er med “de har godt af konkurrence” attituden. Problemet er bare, at ingen af disse erhvervsfolk selv ville synes om, hvis de skulle konkurrere på unfair vilkår mod andre, som f.eks kunne undgå moms og skat. For hvem synes egentlig, at sådan en konkurrence er fair? Ingen vel?
Jeg har lige tjekket Gomore for en tur fra Århus til Padborg. Pris 150 kr. Skulle personen der kører, betale skat af disse penge, så ryger minimum 50%, dvs der er 75 kr tilbage. De 75 kr skal så betale for, at der skal afhentes og aflæsses en person, som ligeledes vejer nogle kg, evt har bagage med, hvorved benzinforbruget stiger. Turen bliver mindre fleksibel, fordi den skal tilpasses passageren, dertil kommer tidsforbruget ved at oprette turen, dialogen med passageren osv. Hvem vil gøre det for 50 kr? Ja 50 kr er bedre end 0 kr, men igen så afhænger det vel af tidsforbruget, da der hurtigt kan ryge en time på alt med Gomore, hvorved man har tjent 50 kr på at tage en person med, dvs timelønnen er 50 kr.
De fleste ville kunne tjene langt mere, hvis de bare tog en times overarbejde, det vil selv være mere rentabelt for en kassemedarbejder i Netto eller Føtex.
Jeg er helt enig i, at især taxabranchen trænger til konkurrence, og Uber har med deres tilgang til det hele skabt en mindre revolution i en støvet branche. Men så længe Uber ikke konkurrerer imod taxachaufførerne og taxavognmændene på lige vilkår, så har jeg altså svært ved at støtte konceptet. Især når jeg ser på del med økonomi, hvor der opstår en kæmpe sort økonomi ved Uber.
Mange af de erhvervsledere, som taler positivt om f.eks Uber, påstår at man ikke kan lave sorte penge, når pengene opkræves og udbetales digitalt. Problemet er blot, at det kan man let, det foregik og foregår i stor stil indenfor sommerhuse, ligesom f.eks salg af produkter og ydelser på f.eks Facebook sker på samme måde, uden at myndighederne får nys omkring det.
Det er altså relativt simpelt at omgå skat, fordi myndighederne ikke har adgang og ressourcer til at tjekke alle Uber chaufførerne igennem.
Skulle jeg kunne støtte op omkring disse nye deleøkonomier, ville det kræve, at de konkurrerede på lige vilkår mod de allerede etablerede spillere, og at firmaer bag sikrede, at deres “ansatte” overholdt lovgivningen inkl betalte skat. Det kunne faktisk gøres ret simpelt, f.eks ved at Uber tilbageholdt xx% i skat, før pengene blev udbetalt til den enkelte chauffør. Problemet ved denne løsning er blot, at Uber får ekstra administrativt arbejde, men endnu værre at de fleste ikke ville køre for Uber, da økonomien ikke længere hænger sammen.
Så disse deleøkonomi koncepter virker kun pt, fordi de har nogle økonomiske og lovgivningsmæssige fordele, som de etablerede spillere ikke har. Og så skal man blot gøre op med sig selv, om man vil støtte et firma, som betaler skat, eller om man f.eks vil støtte Uber, hvor der let kan snydes med skatten.
Dertil skal det nævnes, at Goldman Sachs ejer store dele af Uber, et firma som de færreste frivilligt ønsker at støtte…
Hvad mener du om deleøkonomi? Hvad er din holdning? Skriv den herunder i kommentarfeltet 🙂
Lars Skjoldby skriver
Jeg er ikke 100% enig i at valg af leverandør kun sker på baggrund af prisen.
Da min min familie og jeg skulle holde sommerferie på Sicilien i sommers, brugte vi AirBNB fordi vi der igennem kunne få noget som den traditionelle hotelbranche ikke kunne give os.
Jeg har indtryk af at nogle Über kørsler også bookes på baggrund af en oplevelse. Oplevelsen at kører i en bestemt bil for eksempel.
Når det er sagt, synes jeg ikke der kan være nogen tvivl om at Über er taxakørsel. Det er ikke tilfældige opsamlinger der udøves. Og her er jeg 100% enig med dig, at det er unfair konkurrence der skal findes en løsning på NU.
GO more er i min optik mere deleøkonomi. Det synes jeg dit priseksempel viser. På sådan en tur er der ikke tale om taxakørsel men at “vi splitter nogle udgifter for jeg skal alligevel samme vej”. Det kan ikke være rigtig at man skal beskattes af det – heller ikke i et land som Danmark.
Hvordan man så skal skelne mellem det ene og den andet, har jeg ikke den fjerneste idé om.
Men tak for godt og nuanceret indspark Morten.
Morten skriver
@Lars Skjoldby
Vi kan nok godt blive enige om, at prisen ikke altid spiller ind, men i langt hovedparten af alle tilfælde, er prisen en afgørende parametre 🙂
Det er bare svært at tale om de 3 koncepter generelt, da de hver især har nogle deleøkonomi relaterede intentioner, dog er Gomore helt klart det koncept, som der er mest deleøkonomi i.
Airbnb kan ofte tilbyde lokationer eller den ægte byoplevelse, så der kunne jeg også selv sagtens finde på at booke!
Ved Gomore kunne man let løse problematikken, ved f.eks at sige, at alle bookininger på over 25 km er skattefri, såfremt afregning sker via Gomore. Dermed kunne myndighederne let få indsigt i, hvem der kører, og hvor meget de har tjent. Men jeg tvivler på at det sker, da det offentlige sjældent er interesseret i lette løsninger 😉
Sami Sleiman skriver
Spændende emne du tager op her. Jeg har selv kørt taxa i kbh i flere år og du har ret i mange af de punkter du nævner, men du har glemt nogle. En taxachauffør skal også have førstehjælpskursus. Alle kan køre uber som selvstændige, men ikke alle kan blive taxa vognmænd. Det kræver annicitet. Idag er der masser af taxa køre som har kørt taxa i over 15 år og som stadig ikke kan få en bevilling. Nu kommer uber fra sidelinjen og nærmest deler bevillinger ud til alle som måtte ønske og køre taxa. Lige præsic dette punkt gør at konkurrencen ikke er fair som så du selv nævner er der mange der nævner at konkurrence er godt, ja det er det hvis det er lige for alle. Lige nu er der taxakørende som overholder loven og ser på fra sidelinjen at andre bare bliver “vognmænd” fra dag et. Så de har kan man sige spildt 15- 16 år på ingen ting. Men heldigvis er det blevet dømt ulovligt i retten og nu må man håbe på en bedre lovgivning i fremtiden. Grunden til jeg droppede taxa var netop at der ikke var nogle muligheder for at blive selvstændig.
Morten skriver
@Sami Sleiman
Tak for dit input og din historie 🙂
Du har helt ret i, at den nuværende lovgivning trænger til en modernisering på rigtig mange punkter, inkl på serviceniveauet.
Man kan kun håbe på, at Uber påvirker politikerne i en retning, hvor de gør taxaloven mere nutidig og gavnlig for alle i samfundet 🙂