Fakta om rosenvand
Når vand bliver tilovers fra produktionen af rosenolie, får vi i stedet rosenvand, der tilbyder mange gode fordele som hudplejeprodukt. Selve rosenolien er enormt dyr, hvorimod rosenvand er lidt lettere at betale for. Det kommer dig til fordel, og derfor vil vi i denne artikel gå i dybden med rosenvand og se nærmere på, hvordan det virker og bruges.
Der er først og fremmest to forskellige typer af rosenvand. Vi har den almindelige, rene form for rosenvand, der bliver til, når rosenolie destilleres. Dernæst har vi den billige udgave, som bliver lavet ved brug af vand, alkohol og en mindre mængde rosenolie. Den første er naturligvis den bedste – og tilbyder de klart bedste fordele til huden – men den anden kan også bruges i nogle tilfælde. Dog skal man holde øje med mængden af alkohol. Hvis der er for meget alkohol i, kan huden let blive mere tør, end den egentlig skal være – så det er værd at være opmærksom på. Hold dig helst til den første type.
Både rosenvand og rosenolie kommer fra Rosa Damascena, som er en oliebærende rose. Når der skal laves rosenolie, bruger man en kedel og vanddampdestillation. Faktisk skal der bruges enorme mængder blade fra rosen for at producere olien. To tons blade svarer cirka til en liter olie, og det er rimelig vildt! Det er også den primære grund til, at olien er så dyr. Det er ikke let at producere den, og det ses i den grad på prisen. Dog er der tale om et kvalitetsprodukt af høj klasse. Og det samme er der hvad angår vandet.
Undervejs bliver rosenbladene nemlig kogt i store mængder vand, hvilket er det, der senere bliver til rosenvand. Bladene afgiver nemlig en række vigtige stoffer til vandet. De mange positive egenskaber kommer netop herfra. Og det er ganske enkelt sådan, at rosenvand fremstilles. Man har benyttet rosenvand siden omkring det 16. århundrede. Dengang var det efter sigende i det sydøstlige Europa og i Mellemøsten, at man fik den lyse idé, at vandet fra rosenolieproduktionen faktisk kunne bruges for sig selv. Før den tid benyttede man ikke vandet – det blev blot sorteret fra. Men takket være opdagelsen kan vi i dag benytte rosenvand, som vi lyster. Historisk set er det både blevet brugt til skønhed og madlavning.
Der er stor forskel på, hvordan rosenvand og rosenolie skal benyttes. Rosenvand er ikke til fare for huden i sin rene form. Med andre ord kan du påføre vandet uden at frygte for nogle konsekvenser – faktisk er der kun fordele! Med rosenolie er historien en lidt anden. Det er en æterisk olie, hvorfor den skal opblandes først. Blandingsforholdet er bedst, når det er 1:99 eller endnu mindre. Hvis du blander olien rigtigt, er der mange skønhedsfordele at finde, men i sin rene form kan rosenolie irritere huden voldsomt. Som sagt er det dog ikke sådan med vandet – det kan du sagtens bruge uden at blande med noget andet, om end der ofte er flere fordele at hente ved også at blande det.
Køb ren marokkansk rosenvand her
Hvad kan rosenvand bruges til?
Rosenvand kan bruges til rigtigt mange ting. Det skyldes, at vandet har nogle virkelig gode vitaminer og mineraler i sig, og derfor gavner til de fleste formål, som man nu engang kan finde på. Det bruges dog primært til hudpleje. Her er der naturligvis flere underkategorier – rosenvand kan blandt andet hjælpe til mod akne og uren hud. Det kan også berolige huden og kæmpe mod eksem, som er et problem for mange. Muligheder er der altså nok af. De fleste vil også opdage, at vandet har plejende og opfriskende egenskaber, hvorfor det simpelthen bare føles godt at bruge. Du kan let lave en ansigtsvask med rosenolie, og vi kommer ind på det senere.
På grund af de mange vitaminer virker rosenvand også ganske udmærket til hårpleje. Det styrker håret, gør det stærkere og mere glansfuldt. Dog er rosenvand ikke nok til at pleje alene – du får sandsynligvis også brug for nogle andre hårplejeprodukter. De naturlige er altid de bedste, og du kan med sikkerhed finde en olie, som passer perfekt til dig og din rutine.
Rosenvand kan også bruges til madlavning. I Danmark er det blevet brugt særligt meget i bagning. Det er dog langt fra den eneste form for madlavning, som rosenvand passer til, og et godt eksempel er det tyrkiske slik, Turkish Delight. Her er rosenvand nemlig en af ingredienserne og umiddelbart er det en af de vigtigste. Det er på grund af rosenvandet, at konfekten har sin lyserøde farve. Den kommer nemlig fra vandet.
Dermed kan du sagtens forsøge at bruge rosenvand til din madlavning. Du kan forsøge at bruge det, når du bager kager eller brød – her fungerer det nemlig super godt. De bedste fordele kommer dog, når man bruger det til hudpleje, så det vil vi nu se lidt nærmere på.
Rosenvand til hudpleje – mod akne og uren hud
Som sagt bruges rosenvand først og fremmest til hudpleje. Det er i hvert fald her, at det har mange af dets bedste effekter. Rosenvand går direkte ind og beroliger huden, hvorfor du kan mindske udbrud af bumser og modvirke uren hud. Dette er problemer, som mange døjer med, så derfor giver det rigtig god mening at prøve vandet af, hvis du ikke har haft succes med andre produkter. Det er ikke nødvendigvis alle bumser, der forsvinder, men udbrud bliver bestemt mindre og gør dem lettere at håndtere. De bliver heller ikke helt så store, som de ville blive uden behandling af rosenvandet. Husk på, at vandet ikke kan udrette mirakler, men at det derimod er i stand til at give en realistisk effekt, som kan mærkes ved regelmæssig brug.
Du kan vælge at kombinere rosenvand med andre produkter for at opnå de bedst mulige resultater. I så fald kan du bekæmpe bumser, uren hud, hudorme, osv. endnu bedre. Det andet produkt skal dog helst være naturligt – præcis ligesom rosenvandet. Et stærkt valg er arganolie, som også er rigtigt solidt at bruge, hvis du ønsker at rengøre huden. Arganolie og rosenvand fungerer fint i kombination med hinanden, hvorfor det er noget, som du klart bør overveje at kombinere. Rosenvandet virker fint alene, men du kan ‘booste’ effekterne ved også at bruge arganolie.
Rosenvand til ansigtsvask
Du kan altid benytte rosenvand til en ansigtsvask. Det vil du måske finde overraskende, da rosenvand ikke er dybderensende. Dog kan det rense ansigtet meget fint alligevel, og det skyldes selvfølgelig de gode vitaminer og mineraler, som vi finder i vandet.
Hvis du har en daglig hudplejerutine, kan du vaske ansigtet med rosenvand lige inden. Det giver ekstra god mening også at bruge det, når du fjerner din makeup. Mange starter ansigtsplejen lige efter makeup er fjernet, så du kan passende bruge rosenvandet ind imellem de to ting.
Lad os se på, hvordan du vasker ansigtet med rosenvand – og dermed bekæmper bumser og andre hudproblemer i ansigtet.
Du skal naturligvis bruge en ægte rosenvand og ikke en falsk version. Det betyder med andre ord, at du skal undgå de billige udgaver af rosenvand, som er lavet med alkohol. Disse fungerer nemlig ikke særligt godt til bekæmpelse af akne og uren hud, hvorfor du er langt bedre stillet med originalt, ægte rosenvand.
Der er kun to ingredienser, du skal bruge: 1 spiseskefuld rosenvand og 2 spiseskefulde frisk citron- eller lemonsaft. Herefter er fremgangsmåden som følger:
- Bland vandet og saften i en skål. Rør det sammen
- Rengør ansigtet og gør det rent for makeup. (Som tidligere nævnt kan rosenvand godt bruges til at fjerne makeup, men hvis du primært bruger vandet for at holde urenheder væk, anbefales det, at du først fjerner dit makeup på anden vis)
- Find en vaskeklud frem
- Dyp kluden i din blanding af rosenvand og saft – lad den optage så meget væske som overhovedet muligt
- Læg kluden på ansigtet og begynd langsomt at smøre rundt
- Lad væsken sidde i cirka 15 minutter, så huden bliver plejet ordentligt
- Vask til sidst huden med lunkent vand og tør af med et håndklæde
Som du kan se, er det ganske simpelt at vaske ansigtet med rosenvand. Bagefter bør du vente et kvarters tid med at bruge creme og/eller makeup. På den måde distraherer du ikke huden i at optage de vitaminer og mineraler, som den lige har fået fra vandet.
Rosenvand som ansigtsscrub
Yes, rosenvand kan også anvendes til en ansigtsscrub. Eller rettere sagt – som en af ingredienserne dertil. En scrub er kendetegnet ved at bestå af en ingrediens (eller flere), der har en skrubbende effekt mod huden. Det kan eksempelvis være salt eller sukker. Her kan rosenvand opveje de lidt hårde effekter, men sørge for, at de samtidig er effektive. For eksempel har huden ikke godt af store mængder sukker eller salt i en scrub. Derfor vælger mange at bruge små mængder for at skåne huden – et alternativ er at bruge rosenvand, hvilket sandsynligvis tillader dig at bruge almindelige mængder salt eller sukker, hvis du har meget følsom hud. En scrub består også typisk af en ingrediens, der kan åbne porerne.
Med andre ord kan en ingrediensliste til en god ansigtsscrub f.eks. se således ud:
- 1 spiseskefuld sukker eller salt
- 1 spiseskefuld citronsaft (frisk)
- 2 spiseskefulde rosenvand
Du skal blot blande dem sammen i en skål, påføre dem på ansigtet, og vente i omkring 5 minutter. Det er yderst simpelt. Andre ingredienser kan også bruges – ovenstående er blot et eksempel.
Rosenvand til hårpleje
Takket være vitaminerne i rosenvandet, kan det også sagtens bruges til hårpleje. Vandet har også antiseptiske egenskaber, hvilket hæmmer bakterier. Dette er naturligvis mest relevant til huden, men der kan også ofte sidde bakterier i håret. Rosenvand kan rengøre håret og er et fint naturligt produkt til formålet.
Rosenvand gør håret mere glansfuldt, men vi må igen understrege, at det ikke er en decideret mirakelkur. Det er vigtigt at have forventningerne på plads. Vandet virker dog fint og bringer sunde stoffer til håret. Hvis du virkelig ønsker nogle gode effekter, vælger du at bruge rosenvandet sammen med andre produkter – på den måde kan håret for alvor få en god behandling! Du skal bruge rosenvandet relativt ofte, hvis du vil pleje håret ordentligt. Sigt efter mere end to dage om ugen – gerne 4-5 dage, men der er som bekendt andre naturlige kosmetiske produkter, der fungerer bedre. Rosenvand bør først og fremmest bruges til hudpleje.
Lav din egen rosenvand
Det er rent faktisk muligt at lave sin egen rosenvand, og denne artikel er naturligvis ikke komplet, før vi har fortalt dig, hvordan man gør! Det er relativt simpelt at lave sin egen rosenvand. Dog kan vandet aldrig blive helt lige så godt som et originalt produkt, men ikke desto mindre er det sjovt at prøve, og hjemmelavet rosenvand er da også rigtigt fint til opfriskning af huden.
Ingredienslisten ser således ud:
- En buket roser – helst røde eller lyserøde
- En flaske/beholder med låg
- Kogende vand – 2 dl
That’s it! De tre ting bør være til at få fat på. Hvad angår roserne, så er det altid bedst at finde dem i egen have. Hvis det ikke er en mulighed, vil vi anbefale roser fra en blomsterhandler. Roser fra et supermarked er også en OK mulighed, om end de ikke er lige så kraftige som roser fra haven og fra blomsterhandleren.
Herefter gør du dette:
- Pil blomsterbladene af roserne
- Læg dem ned i din flaske/beholder – fordel dem gerne i bunden
- Hæld det kogende vand over bladene
- Luk flasken tæt og stil den et sted, hvor der ikke er sollys (det må heller ikke være et sted, der er for varmt!)
- Lad den stå i 2 dage
Når det er gjort, er din hjemmelavede rosenvand klar til brug! Der findes også andre metoder, med hvilke man kan lave sin egen rosenvand, men denne er klart den mest simple – og måske også den mest effektive. Mange andre opskrifter kræver enormt mange rosenblade, mens andre kræver en del mere besvær eller giver et dårligere resultat. Den ovenstående opskrift er dog både simpel og god, og det færdige vand lever op til en ganske fin standard. Hvis du er interesseret i flere måder at lave din egen rosenvand på, kan du med sikkerhed finde andre guides online.
Konklusion
Rosenvand har rigtigt mange gode egenskaber og er i stand til at styrke både hud og hår. Du kan rengøre huden for bumser, og det er en af de absolut største grunde til, at rosenvand for tiden opnår popularitet her i Danmark. Formålene er dog rigtigt mange, og med denne artikel har du forhåbentligt fået et godt indtryk af, hvad vandet kan bruges til og hvad man skal forvente sig af det.
Rosenvand er nemt at anvende og enhver kan benytte det. Hvis det lyder som noget for dig, kan du bestille online og få en flaske med 100% rent og naturligt rosenvand leveret direkte til døren!
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem herunder i kommentarfeltet.
Kilder:
– Om rosenvand
– Hvad er rosenvand?
– Lav dit eget rosenvand
– Rosenvand mod bumser, uren hud og akne
Skriv et svar