Når du opdager, at et andet firma har krænket din ophavsret, især på tekster, er der flere små tips og råd, som du kan følge. Disse vil helt sikkert gavne din sag, hvis den ender i retten. Men disse tips er relativt simple og enkle, og derfor vil et indlæg med hvert råd blive en kort fornøjelse. Jeg har derfor samlet dem i dette indlæg. Og det vil løbende blive updateret, hvis der kommer flere til.
Alle disse råd gælder først, når krænkelsen har fundet sted, men derfor er det smart at have dem i baghovedet. For du ved aldrig, hvornår nogen kopierer dine ting! Og det gælder om at reagerer hurtigt, inden beviserne bliver fjernet eller manipuleret.
Dokumenter krænkelsen via et neutralt site
Hvis du følger rådene fra dette indlæg, ved du, at du kan anvende Archive.org til at gemme en version af dit site. Men du kan faktisk også anvende Archive.org til at gemme en version af den side, som har krænket din ophavsret.
Ligesom det er nævnt i punkt 3, bør du får Archive.org til at gemme en version af modpartens side, så der ikke senere i forløbet kan stilles spørgsmålstegn ved, hvad og hvor meget tekst der var kopieret. Archive.org kan nemlig ikke manipuleres, hverken af krænker eller den krænkede.
Det tager under 1 minut at crawle modpartens side, og i en sag om ophavsret, er det helt sikkert det ene minut værd. Det kan spare dig for meget hovedpine eller søvnløse nætter, hvis modparten senere begynder at sætte spørgsmålstegn ved alt.
Hold øje med Google – I forhold til evt erstatning
Dommeren i en evt retsag vil sikkert stille spørgsmålet “hvad har du lidt af tab?”. Eller også vil modpartens advokat stille spørgsmålstegn ved det. Det spørgsmål er svært at svare på, når Google er en del af opgørelsen. For ingen kan se ind i Googles systemer, og dermed trække 100% valide data ud på et evt tab på f.eks besøgende, som kunne konverteres til kunder.
Men Google kan derimod give dig 100% valide data på , hvad modparten har ud af en evt kopiering af din tekst. For ranker modpartens hjemmeside på en eller flere søgninger, med fraser eller ord som indgik i din tekst, kan du godtgøre, at modparten har haft en økonomisk fordel af kopieringen, også selvom teksten er blevet fjernet.
Vil du anvende denne metode, er det vigtigt, at du laver bevismaterialet meget systematisk.
1 gang om ugen bør du lave en søgning på de søgeord, som du har udvalg. Når du vælger søgeord, bør du vælge de stærkest mulige, da det giver de bedste beviser. Husk at dommeren ikke er ekspert på området, og at du derfor skal gøre alt så simpelt som muligt.
Lad mig give dig et eksempel fra en af mine egne sager. Kopieringen skete fra Arganolie-faq.dk.
Modparten kunne ikke findes på de første 10 sider på Google på ordet “arganolie eller argan olie”. Havde de været på side 1, 2, 3 eller 4, ville en overvågning af dette søgeord være det optimale. Men sådan forholdt det sig ikke.
Derimod var de på side 1 på søgefrasen “Argan olie til myggestik” og “Arganolie til hud”. Dette er blot 2 ud af de 8 søgefraser, som jeg overvågede.
Sådan gjorde jeg
En gang om ugen gik jeg på Google i en browser, som jeg ikke brugte normalt (for at undgå personlige søgninger). Den hurtige læser vil anbefale www.impersonal.me, som er et godt tool, men det egner sig bare ikke til denne form for dokumentation. Man kan nemlig ikke se på selve søgningen, at den er sket igennem toolet, og der er ligeledes risiko for, at det bliver for nørdet for en dommer.
Når jeg havde søgt på frasen/fraserne fandt jeg modpartens hjemmeside på side 1, 2, 3, 4 osv på Google, hvorefter der blev taget et printscreen, samt filmet en kort video.
På denne måde kunne jeg følge placeringerne, som modpartens side havde i Google, samt se, hvordan hjemmesiden stille og roligt faldt længere og længere tilbage uge for uge.
Alle disse printscreens + videoer indgik som bilag i sagen, og dommeren kunne dermed se, at skaderne af kopieringen var store. Det var måske svært at opgøre dem i kroner og øre for en selv, men modpartens hjemmeside lå godt til.
Denne metode førte til, at der blev indgået forlig efter forslag fra modpartens advokat. Ene og alene fordi modparten ikke ønskede at vise Analytics tal, fordi disse helt sikkert var imod dem. Og forliget blev 4 gange højere, end det første forlig, som modpartens advokat kom med.
Er man lidt fiks, kan man gøre dette på 5-10 minutter, og tiden er guld værd, hvis du ender i en retsag. Det er faktisk en af de bedste beviser på et tab/økonomisk vinding for modparten. Og du tvinger samtidig modparten til evt at dele Analytics tal eller lignende, hvilket de færreste har interesse i. Især ikke hvis disse er imod en!
Find bilag, MANGE bilag!
Der er helt sikkert nogle, som vil mene dette er et lidt bisset råd, men alle kneb gælder, især hvis det er til ens egen fordel på den korte eller den lange bane.
Hvis der ikke kan indgås et forlig, har du i tiden efter krænkelsen god tid til at finde en masse bilag. Med bilag mener jeg blogindlæg, artikler, debatter eller lignende, især omkring SEO, duplicate content og lignende. Du skal selvfølgelig ikke lade alle de indlæg du finder indgå som bilag, da hvert bilag gerne skulle have en relevans for din sag. Men tag de bedst indlæg på dansk eller engelsk (husk lige på, at modparten kan kræve, at alle bilag er oversat til dansk, hvis de går i små sko), som fortæller om de problemstillinger kopiering af tekster har.
Ikke nok med at du dermed får valide kilder til din påstand om, at kopiering er skadeligt i forhold til Google, du sætter også modpartens advokat på arbejde. Modparten betaler pr påbegyndt advokat time, og jo flere bilag der er, des mere skal advokaten læse og forholde sig til. Advokaten er ligeledes i de fleste tilfælde ikke ekspert i søgemaskinerne, og derfor kan det kræve at advokaten bruger endnu mere tid og energi på at sætte sig ind i stoffet, hvilket blot øger modpartens omkostninger.
Omkostningerne til advokaten spiller også en rolle, fordi det hurtigt kan blive en meget dyr affære, hvilket jeg beskrev i dette indlæg. Og en rationel tænkende advokat, vil også tænke på klientens pengepung, og det kan være til din fordel, hvis advokaten skal bruge rigtig mange timer på bilag og forståelse af disse.
Du gør intet forkert i at anvende dette råd, du udnytter og bruger bare de muligheder, som du har i en retsag, også selvom rådet går lige til grænsen. Men så længe grænsen ikke overskrides, er der ingen, som kan gøre noget ved det 🙂
Find lov om ophavsret her.
Not Allowed er specialister indenfor krænkelser af billeder, illustrationer og tekster. Ønsker du ikke selv at føre din sag, eller ønsker du en specialist til at forsvarer dig i sager, hvor du har krænket andres ophavsret, er du velkommen til at kontakte Not Allowed for en uforpligtende vurdering og tilbud.
Kontakt Not Allowed på Info@Not-allowed.dk
Skulle du have spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder 🙂
Gorm Winther skriver
God citatskik I den akademiske verden, er at man refererer det materiale, man bruger med en henvisning til kilden. Man kan citere direkte på den måde. Hvis ikke man citerer men bruger en kilde, skal men omformulere det hele og tilføje sin egen indgangsvinkel på kilden. Jeg tror ikke det er muligt, at undgå at man bruger den viden der allerede er opnået på et område. Plagiering er forbrudt men det er selvfølgelig tilladt at referere en kilde og tilføje den viden der er på området sammen med ens egne ‘vinklinger’ på materialet?.
Spørgsmålet er så om man I den kommercielle verden vil stille sig tilfreds med den akademiske tradition? Jeg har endnu ikke hørt om, man kan patentere en tekst, men man kan have en ophavsret hvor gengivelse kun er mulig med enten en forfatters tilladelse og/eller med tilbørlig referenceteknikker. Når jeg sådan studerer tekster på nettet om vidt forskellige ting er det indlysende, at der ofte skrives om det samme, hvilket kunne betide, at man refererer hinanden – endnu værre er fænomenet, at hver gang man selv tror man har opfundet ‘den dybe tallerken’ viser det sig alligevel at en anden allerede uden ens vidende har gjort det. Eller modsat en eller anden bilder sig ind at vedkommende virkeligt har bidraget med noget nyt uden at have gjort det? Originalitet er en mangelvare – det kan næppe være anderledes. Onde tunger påstår at al akademisk litteratur kan koges ned til nogle få tekster, bøger eller artikler, og det af de her opridsede årsager.?
Så det må være yderst vanskeligt at bevies, at en person ikke har iagttaget respekt for en ophavsret og god citat- og referenceskik.
Hertil kommer naturligvis svindel med patenter baseret på fup og manipuleret forskning som set I sager herhjemme med konstruerede forskningsresultater? Hvad er sand viden på et område? Man kan næppe sige andet end at indtil det modsatte er bevist er det den viden der nu en gang er?
Men lad os få nogle flere eksempler på overtrædelser. det skader ikke?
Morten skriver
@GORM WINTHER
Loven er meget klar omkring, hvad man må, og hvad man ikke må. Man må gerne omskrive en tekst, dvs finde inspiration i andres værker, men det er ikke tilladt at kopierer en tekst.
Ved citater er loven også klar. Et citat skal angives med kilde, og glemmes dette er det imod god citatskik. Er citatet for langt, er det også imod god citatskik, og et er faktisk en ophavsretskrænkelse.
Du har helt ret i, at man ik kan tage patent på en tekst, men der har vi heldigvis ophavsretten, som beskytter forfatteren. Og ja omskrivning er tilladt, da du dermed selv skaber et værk, dog med inspiration fra andre. Men det er fuldt ud lovligt 🙂 Og heldigvis for det da! For ellers ville ingen kunne skrive skønlitteratur eller faglitteratur uden at de krænker en forfatter fra før i tiden.
Angående patenter, der må jeg melde pas. Jeg er slet ik inde i reglerne, ansøgsningskravene og lignende, men jeg har da læst om problemer med brud eller kopiering af patenter, men det er kun et område, som jeg kender meget lidt til.
Hvad angår sager om god citatskik, så afsluttes langt de fleste i forlig, og derfor er det svært at henvise til nogle. Der er der sager, som går hele vejen, som f.eks denne med BT og Helle Thorning-Schmidts bog “Helle – Samtaler med Ninka”.
http://www.bvhd.dk/videnbase/?task=show&uid=1560&target=&category=22&cHash=3c9e7a66%2054989955e687f34839b1b8c8