Lad mig starte med at slå fast med det samme, at denne metode KUN bør benyttes, hvis du er 1000% sikker i din sag, samt hvis du har tid og ressourcer til, at forsvare dig selv online. For den kan give nogle ret sjove indlæg her og der, og det kræver, at du har tid til at deltage i disse. Derfor skal du også have sat overvågning af Google, Bing mm op, hvis denne metode skal anvendes.
Men tager du dine forbehold, så kan du få sindsyg mange gode og sjove links på denne måde. Og endda links fra sider, som du måske normalt ikke ville få links fra. Det kræver blot, at du er lidt kreativ, da der sikkert kan findes mange andre vinkler, end den som jeg fortæller dig i nedenstående indlæg 🙂
Når svindel ordre bliver en linkmaskine
Driver du en webshop, hvor du jævnligt får svindel ordre, f.eks ordre som er betalt med stjålne kreditkort, ved du hvor irriterende det er. Jeg har selv to webshops, Customfit.eu, som sælger designer solbriller til outlet priser, samt Cosmos Co, som sælger naturlige plejeprodukter, så som arganolie, grønt ler mm. På Customfit.eu får vi hver måned en del fraud ordre, hvor kunden benytter et kreditkort eller kreditkort informationer, som de har stjålet.
Det er pisse irriterende, at få denne slags ordre, fordi de er spild af tid og ressourcer. Det værste er næsten, at denne type ordre automatisk gør, at man bliver en smule forudtaget i sin holdning, især til ordre fra forskellige lande. Holland, England, Irland, Polen, Spanien, Italien og Portugal er lande i EU, som er højrisiko lande, fordi der kommer en del fraud ordre fra disse. Derfor bliver alle ordre fra disse lande behandlet ekstra omhyggeligt, hvilket igen kræver masser af tid og ressourcer.
Indtil nu har disse svindel ordre været et irritations moment, fordi de intet positivt bragte med sig. Lige indtil jeg i sommerferien f.eks en ide. Oprindeligt var ideen bare tænkt som sjov og gøjl, men det tog pludselig om sig, og det skaffede en del gratis links.
I stedet for at slette ordren, som vi normalt gør, så sendte vi en pakke, hvori der var to flotte grankogler + nogle sten. Næppe det modtageren i Spanien havde forventet, når han nu havde bestilt solbriller. Men det var sådan set, hvad pakken indeholdt.
Nu skulle man tro, at sådan en uskyldig pakke blot ville blive modtaget med et smil, men reaktionen fra køberen, som anvendte et stjålet kreditkort, var næsten episk. For selvom han benyttede en anden persons kreditkort, og dermed begyndte at stjæle penge fra en anden persons konto, så blev han så hidsig, at han begyndte at smide indlæg op på et par forums. Det medførte at et par bloggere begyndte at skrive om historien, og ja det gav links. Links som kun kostede 6 euro til dækningen af emballage og fragten.
Links eller omtale, var slet ikke tænkt ind i tiltaget, jeg ville bare gøre en af de svindlere, som havde forsøgt at bestille mange gange lidt til grin. Men det syntes han ikke var sjovt!
Som du sikkert kan regne ud, så kræver det en del damage control, da den negative omtale kan give en negativ effekt, hvis andre ikke får den fulde historie at vide. Det vil sige, det kræver du er klar til at gå ind og skrive din version af historien på de indlæg, foraer mm, hvor modparten poster sin historie. Gør du ikke det, kan evt læsere opfatte modpartens indlæg som værende den virkelige historie.
Jeg kan desværre ikke linke til det fora, hvor modparten postede et indlæg, fordi det er lukket og kræver medlemsskab, men hele stuntet gav en røvfuld links, og det gav en masse andre mennesker et billigt grin. Især fordi svindleren kommer til at udstille sig selv som komplet idiot, når alle fakta kommer på bordet.
Jeg siger ikke, at du skal gøre det samme, som vi er begyndt at gøre, men du kunne overveje, om ikke du også kunne vende de negative svindel ordre, som du modtager, til noget sjovt og positivt. For der er sikkert sindsyg mange måde, hvorpå du kan score links eller omtale, hvis du blot er kreativ og tør tage en chance.
Og lad mig lige påpege, at du ALDRIG bør gøre noget lignende dette, med mindre du er 100% sikker i din sag. For det bliver nærmest umuligt at forklare sig ud af, hvis en ægte kunde pludselig modtager en pakke med gøjl. De vil næppe kunne se det sjove i sagen, og dermed kan hele senariet være mere skadeligt for din forretning, end det vil gavne den!
Vil du læse mere om linkbuilding og linkbuilding strategier, kan du læse mere her. Og mangler du en god bog om emnet, kan linkbuildingbogen anbefales.
Har su spørgsmål eller kommentarer, så skriv dem endelig i kommentarfeltet herunder 🙂
kenn Aaberg skriver
Det er efter min mening et fin måde at give igen på – Jeg kan godt komme i tanke, om et par ordre, fra et par kunder.Som fortjente samme behandling efter at have “handlet” på http://www.fashionbox.dk med stjålne kort – Det er et stigende problem.
P.s. Jeg savner et sted hvor man kan samle “erfaringer” med disse personer, i Sverige har man et sted man kan slå dem op.Jeg kan ikke p.t. husk websitet..
kenn skriver
Hej
Det var denne her, jeg havde i tankerne .. Desværre er der ikke sket noget siden august 2013..
http://lurendrejare.wordpress.com/
Morten skriver
@Kenn
Det virker som en privatpersons forsøg på, at lave en brugbart database…
Adressen er sådan set det vigtigste, da de skifter navn, mail og telefonnummer konstant…
dannie skriver
Først og fremmest tak for et godt fredagsgrin 🙂
Vi er heldigvis ikke så ofte udsat for fraudordrer hos os (Har vel noget at gøre med det produkt vi sælger ikke er så let at vidersælge).
Men kudos for at tænke ud af boxen og vende situationen til noget positivt 🙂
God weekend,
Dannie
Morten skriver
@Kenn Aaberg
Det er også et stigende problem på Customfit, hvor vi dagligt får forsøg på fraud ordre pt, det er dog tit, at købet fejler, fordi de mangler koden til at komme igen Verfied eller SecureCode.
Hvis du kommer i tanke om den side, så sig endelig til! Alternativ kunne man vel starte sådan en database!
@Dannie
Det er altid rart, når man kan få folk til at smile eller grine 🙂
Det er også kun hos Customfit, at jeg oplever problemet. På Cosmos Co sker der heldigvis 7-9-13 ik så meget. Og du har helt ret i, at omsætteligheden af varerne spiller en stor rolle!
Christoffer skriver
Jeg har først læst denne historie nu her, men hold nu op hvor er det godt gjort! Du måtte da også have siddet klar med Google Alerts og klikket opdaterer i indbakken 24/7 – netop for, at få det hele med. Var det så samme ‘historie’ du postede på alle foraer – eller varierede du den? Kan du evt. linke til et par af de bloggere der skrev om det?
Michael Kjeldsen skriver
En opfølgning på historien kunne måske være, at du viser en statusbesked på dit website, hvis brugeren kommer fra en given kilde (fx link fra det lukkede forum).
Morten skriver
@Michael Kjeldsen
Det var faktisk en god pointe! Den ide vil jeg bruge en anden gang! 🙂