Jeg starter gerne med selv at indrømme, at jeg selv har begået flere af fejlene. Men hvis man aldrig fejler, så lærer man heller ikke, og det er en pointe, som er værd at huske på.
Når jeg snakker med folk om om det hypede fænomen, CONTENT MARKETING, så oplever jeg, at mange laver de samme fejl, og det er nogle helt basale og simple fejl, som de let kunne have undgået, hvis de ellers lige tænkte sig om. For ofte er det små fejl, eller en forkert måde at tænke på, som koster mange salg både på den korte bane, og især på den lange bane.
Derfor har jeg lige samlet en lille liste her, med de 4 største fejl, som du kan begå, når du arbejder med content marketing. Eller det er måske nærmere en liste med 4 klassiske fejl, som mange begår i processen med at skabe godt indhold.
Nu er det let at pege fingre af andre, men bare rolig, der er tips og løsninger til samtlige fejl, som jeg selv benytter. Du kan, hvis du ellers vil, kvit og frit benytte de samme smarte tricks, og så koster de endda gratis! 😉
Hvad er content marketing?
Hvis du ikke ved, hvad content markting er, så følger her en kort forklaring. Kender du alt til begrebet, kan du hoppe videre til næste afsnit 🙂
Content Marketing er det moderne udtryk for at skabe godt og brugbart indhold. Altså at lave gode artikler, guides, blogindlæg, tekster og til dels videoer. Det gælder om at skabe nogle værker, som dine besøgende kan lide, dvs de læser og får værdi ud af. Laver du godt indhold, vil du typisk blive belønnet på to måder.
- De besøgende vil belønne dig, enten med tillid til din webshop eller dit firma, ja de vil måske sågar handle i din shop/firma
- Google vil belønne dig med gode placeringer, fordi dine besøgende bliver længe på din hjemmeside
Eller sagt på en anden måde. Godt indhold konverterer besøgende til kunder, og fordi de besøgende læser længe på din side og handler hos dig, så belønner Google dig med gode placeringer, fordi Google anser din side for at være god og informativ. Det er altså win-win-win-win hele vejen igennem.
“Men hvor er hagen så?” vil den hurtige læser spørge. Hagen er, at det tager meget tid og kræver en del ressourcer, at skabe det gode indhold, og det er oftest her, at mange falder fra på strategien. Desuden er Content Marketing en mere langsigtet strategi, som giver mange kunder på lidt længere sigt, men som sjældent giver kunder her og nu, med mindre du er god til at hype dit materiale på de sociale medier.
Content Marketing er lidt ny vin på gamle flasker. For det har altid været godt og vigtigt, at skrive informative og gode tekster til dine besøgende, men i den moderne SEO verden, har strategien nu fået navnet content marketing, og det er blevet en hel niche indenfor SEO og optimering af hjemmesider.
4 klassiske og dumme fejl
Når det gælder content marketing, kunne jeg let lave et indlæg med 10 begynder fejl, som mange laver. Men sådanne indlæg er lavet af mange andre, og derfor tager jeg en lidt anden vinkel på det med disse 4 fejl. For det er 4 dumme fejl, som du let kunne undgå!
1. For mange emner i et indlæg
Hvis content marketing skal være effektivt, er det vigtigt, at du overvejer din strategi nøje. Her laver mange en helt basal fejl, nemlig at de tager for mange emner ind i en artikel eller guide.
Mange emner kan være smart og effektivt, hvis du vil ranke godt på lidt svære søgeord, men det er ikke en god strategi, hvis du vil ranke godt på mere specifikke søgefraser. Her ville det være bedre med en unik artikel om hvert emne. På den måde vil du lettere kunne opnå gode placeringer på længere søgefraser (ord som kunderne søger efter).
Skal vi tage et eksempel. Du ved måske, at jeg har brandet Cosmos Co, så lad os tage udgangspunkt i det. Et af de produkter, som vi sælger er argan olie.
Her er to sider, med to helt forskellige strategier, selvom de omhandler præcis det samme emne.
Hvis du kigger på link 1 vil du se, at det er en onepage side, hvor ALT information omkring arganolien er samlet. Årsagen er, at den skal ligge godt til på søgninger på “argan olie” og lignende. Ved at samle alt på en side, har jeg lavet en kilde, hvor det er let at finde information om olien. Både generel fakta, men også mindre guides og informative tekster. Bemærk at alt er skrevet meget kort og præcist, dvs der er ikke lange tekster om hvert underemne.
Kigger du derimod på link 2, især det sidste, vil du se, at der er tale om mange artikler, som uddyber det, som link 1 omhandler. Her er det ikke mindre korte tekster, men derimod længere og lange dybdegående artikler og guides om hvert underemne. Alle emnerne er uddybet og bearbejdet i dybden, og vil læseren vide meget om olien, kræver det at der læses mange artikler.
TIP: Gennemtænk strategien, og skriv derefter teksterne ud fra, hvad du ønsker at opnå med dem. Det spare dig tid, ressourcer, og det giver det bedste resultat!
Ser vi på Google, vil du også opleve, at de to sider ranker helt forskelligt. Hvor side 1 ranker godt på søgefraser relateret til søgeordet, f.eks “argan olie”, “arganolie” eller “om argan olie”, så ranker de to sider i link to godt på mere specifikke søgninger f.eks “argan olie til håret”, “argan olie til huden” osv.
Når du laver content, altså tekster, er det vigtigt at du overveje, hvad formålet med teksten er, og derefter tilpasser teksten i struktur, opbygning og format til dette formål. At skrive lange tekster er langt fra altid ideelt, da det hele handler om formålet!
2. Fokus er på designet af siden og ikke indholdet
Dette er en grum klassiker, som jeg hører aaaaalt for tit. Folk bruger 30-90 minutter på en tekst, og bagefter bruger de 2-3-4-5 timer på designet. Lad det være sagt med det samme, designet og opbygningen af teksten er vigtig, det er der ingen tvivl om, men hvis teksten stinker eller ikke er god, så er det godt design altså ubrugeligt.
Fordelen ved content marketing og tekster/artikler/guides er, at de skal konvertere læseren til kunde, og hvis teksterne sucks, så får du aldrig den ønskede effekt, heller ikke selvom dit design er lækkert!
TIP: 80/20 reglen, 80% af tiden på teksten og 20% af tiden på design.
Brug derfor dine ressourcer på det som virker, og accepter nogle gange, at designet måske ikke kan blive det bedste i verden. Er designet simpelt, vil det alligevel virke, hvis bare artiklen/guiden er god, fordi du gør den levende med billeder, videoer mm.
Husk du kan altid forbedre designet, når tiden og kunderne er der, det er bare dumt at lave designet før alt andet, da du ikke får smør på brødet af en flot hjemmeside, men derimod af en hjemmeside, som giver besøgende og kunder.
3. Skriver til søgemaskinerne eller skriver meget generelt
Alt alt alt for mange skriver tekster, som er målrettet søgemaskinerne. Det er den absolut største fejl, når du arbejder med tekster. Skriv til læseren!
Hvad hjælper det, at du forkæler søgemaskinerne med de rette ord osv, hvis dine besøgende ikke forstår dem, eller hvis det går ud over opbygningen af artiklen, og den dermed f.eks mister pointerne eller ser fjollet ud?
Jeg siger ikke, at det er dumt, at du tager søgemaskinerne med i dine overvejelser, når du skriver en tekst, artikel eller guide, men lad nu for hylan vær med, at skrive dem målrettet disse. Lad sproget være naturligt, let forståeligt og enkelt.
TIP: Lav overskrifter, underoverskrifter mm til din tekst først, ud fra hvad du mener, vil passe til læserens ønsker og behov. Tjek derefter om det matcher nogenlunde med søgeordene mm i søgemaskinerne, og tilpas evt moderat dit opbygning af teksten. Skriv først teksten, når alt dette er på plads!
Dernæst følger alle dem, som skriver generelle tekster. De bliver kedelige og trist, især fordi de oftest virker som en omskrivning af en manual, f.eks til en støvsuger!
Når du skriver til dine læsere, er ord som “man”, “de” og “han, hun og dem” forbudte at bruge. Skriv derimod direkte til læseren, således kommer du i øjenhøjde med personen, som læser dit indlæg! Brug derimod ord som “du”, “vi” og “os”, da du dermed underbevidst fortæller læseren, at vi er sammen og dette, og det er læseren du taler til.
Hvis du gennemlæser denne artikel vil du se, at jeg altid bruger du, og du har sikkert ikke bemærket det, fordi det føles behageligt, at artiklen er skrevet direkte til dig 😉
Tænk over det, næste gang du skal igang med at skrive, og lav evt nogle test på dine nuværende artikler, hvor du skriver direkte til læseren. Jeg vil næsten garanterer dig, at blot ved at ændre disse små korte ord, vil du opleve øget konverteringer og en længere gennemsnitlig besøgstid. Tippet er gratis, så brug det!
4. Skrive, skrive, skrive færdig slut!
Du kender det sikkert. Du sidder og skriver løs, og øjnene er rettet direkte mod ordoptælleren, fordi du gerne vil skrive en lang og god artikel.
Det sidste punktum er sat, og nu bliver teksten lagt online, og du skal ALDRIG mere kigge på den, for den er jo færdig og online?
Sorry mate, du har lige lavet verdens største fejl! En tekst, artikel eller guide er ALDRIG færdig. Den kan altid forbedres, og det bør du også gøre løbende.
Jeg indrømmer det gerne, jeg har lavet denne fejl, så jeg er sikkert ikke bedre end dig, men jeg har ligeledes også set, hvor meget det giver, hvis du løbende udbygger, updatere og forbedre allerede eksisterende tekster, artikler og guides.
F.eks fik jeg 50% flere besøgende ved at updatere en guide, som var 3 år gammel. Alt jeg tilføjede var 150 ord. Yes fucking 150 ord ud af en guide på over 3000 ord. 50% ekstra besøgende!
TIP: Bruger du f.eks WordPress, så tjek dine sider igennem, hver gang der er en update. Brug 10-15 minutter på at se, om du kan gøre et eller andet bedre. Og trust me, du vil opdage, at der altid er noget, som kan gøres bedre, skarpere eller uddybes i selv den bedste artikel/guide/tekst. Nu har du lige fundet stederne, hvor du i den kommende tid skal bruge lidt ressourcer på at forbedre allerede eksisterende tekster. Undervurder ikke dette!
Husk derfor altid, at gå dine tekster igennem med jævne mellemrum. Dermed ikke sagt, at det er hver måned, kvartal eller år, du skal forbedre en artikel. Men glem ikke det indhold, som du allerede har lavet, det er det letteste indhold at optimere!
For verden udvikler sig, nettet udvikler sig, og den artikel eller guide, som du en gang skrev, som måske var den bedste på markedet, kan jo blive overhalet af en konkurrent, fordi du har glemt at forbedre og updatere din. Så hold fokus på dine vigtige artikler, og sørg for at forbedre dem med tiden, du vil ikke fortryde dette!
Husker du på ovenstående råd, er du godt på vej til at undgå at lave 4 klassiske fejl indenfor content marketing. Og du vil lettere kunne slå konkurrenterne i konkurrencen om de gode placeringer på Google, på mange delinger på sociale medier, og især på at konvertere besøgende til kunder.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så fyr endelige løs i kommentarfeltet herunder 🙂
Erik Pilgaard Hejlskov skriver
Glimrende artikel Morten.
Når du opdaterer artikler, ændrer du så også udgivelsesdatoen for artiklen?
Morten skriver
@Erik Pilgaard
Mange tak 🙂
Umildbart nej. Derimod skriver jeg en kort sætning f.eks “denne artikel er updateret den xx.xx.20xx med mere fakta/information/tekst bla bla bla…”
Overfor Google, såvel som overfor den besøgende, er det en god værdi, at de kan se, at en artikel har ligget online f.eks siden 2010, og bare løbende er blevet vedligeholdt og updateret.
Andre gange updatere jeg bare med mere tekst, og så skriver jeg faktisk intet på siden om det, da det blot falder naturligt ind i teksten. Et eksempel på dette er Arganolie-faq.dk, som bliver updateret løbende, uden at det fremgår nogen steder 🙂