Alt du skal vide om citronolie
Du kender med sikkerhed allerede til almindelige citroner, hvorfor det ikke er nødvendigt, at vi kommer med den helt store introduktion til denne frugt. Artiklen skal dog omhandle den olie, som presses ud af skrællen, da der her er rigtigt mange fordele at finde. Citronolie er først og fremmest godt til hudpleje, men olien har også mange andre formål, som vi senere vil komme ind på.
Citroner vokser på små træer, der typisk bliver mellem tre og seks meter høje. Disse træer har grønne blade og flotte blomster, men samtidig skarpe torne. Citronerne vokser herpå og har den kendetegnende gule farve, som du jo nok kender. En yderst positiv ting ved citrustræer er, at de blomstrer hele året rundt, hvis ellers de befinder sig det rette sted. I dag kommer de fleste citroner fra Middelhavsområdet og de nordamerikanske kystområder, men historisk set stammer citrontræet fra det nordlige Indien, hvor det længe var noget helt unikt. Man dyrkede disse træer i Indien og Kina længe inden de kom til Europa. I Danmark blev citronen en normal del af gastronomien på et tidspunkt i 1700-tallet, om end kongehuset og landets elite havde benyttet citroner helt fra 1500-tallet. I dag er citronen kendt over hele verden. Mange lande har et passende klima til selv at kunne dyrke træerne, mens de, der ikke har, let kan få citroner importeret.
Når en citron skal omdannes til citronolie, sker det på en måde, som måske vil overraske dig en smule. Man koldpresser simpelthen skrællen, og den skal helst ikke være modnet endnu. Det betyder altså, at frugtens indre – som vi typisk forbinder med madlavning – egentlig ikke er i brug, når olien produceres. Grunden til at man koldpresser er, at temperaturen helst skal forblive lav, så kvaliteten er i orden. Hvis temperaturen overstiger et vist punkt, normalt omkring 50-60 grader, kan der ske nogle kemiske processer, som gør olien mindre effektiv. Der er nemlig stor fokus på kvalitet, når vi taler om citronolie. Det kræver et hav af citroner, faktisk hele 3000, for blot at producere en enkelt liter olie. Dermed er det vigtigt for både producenter og forbrugere, at det gøres på bedst mulig vis. Det er en skam, når for mange citroner går til spilde. På den anden side blomstrer citrontræet hele året, hvorfor man trods alt kan bringe nye forsyninger ind, hvis kvaliteten af visse citroner ikke var god nok. Det er dog sjældent tilfældet, da producenterne generelt har godt styr på, hvad de laver, og koldpresning er den foretrukne metode blandt stort set alle.
Køb citronolie her
Citronolie til hudpleje
Citronolie er fremragende til pleje af huden. Det er der ganske vist mange essentielle olier, der er, men citronolien skiller sig ud ved især at være god til fjernelse af urenheder og ikke mindst fedtet hud (og for den sags skyld også fedtet hår). Det er aldrig sjovt at have fedtet hud eller hår, da det går ud over hele udseendet og indikerer en dårlig hygiene mere end noget andet – også selvom man egentlig går meget op i at være ren. Der er nemlig rigtigt mange mennesker, som helt naturligt får fedtet hud, og som simpelthen ikke kan gøre noget ved det. Citronolie plejer dog at kunne hjælpe en hel del, så hvis du ønsker at behandle fedtet hud, er det en oplagt løsning. Der er ingen garantier for succes, men citronolien har en række fortrinlige egenskaber, som teoretisk set kan gå ind at eliminere problemet, såfremt du benytter olien regelmæssigt. Mange har da også rapporteret om gode personlige erfaringer, når det kommer til bekæmpelse af fedtet hud med citronolie.
Det er ofte talg i huden, der skyldes, at den virker fedtet. Citronolien formår at gå ind at rense huden, således mængden af talg ligger på et naturligt sted, som ikke fører til hudproblemer. Andre bakterier fjernes også, og citronolien er yderst antiseptisk. Mange læsere vil nok også blive glade for at høre, at olien også fungerer fint mod bumser. Akne, der skyldes fedtet hud, kan hurtigt elimineres med dette produkt. Ren hud føles fantastisk og med citronolie kan du om ikke andet forbedre din huds overordnede udseende!
Citronolie i madlavning
Almindelige citroner bruges naturligvis meget ofte i madlavning, og der er en god chance for, at du selv har lavet en ret, der involverer citroner. Men hvad med selve citronolien? Den bruges faktisk også. Citronolie er ofte tilsat i slik og desserter for at forbedre smagen. Mange typer af vingummi og bolsjer indeholder citronsmagen, og netop citron er en favoritsmag blandt mange slikelskere. Generelt er hovedreglen, at citronolie benyttes til søde sager, mens selve citronsaften benyttes til generelle madretter.
Andre formål med citronolie
Vi var kort inde på det tidligere, men citronolie kan også være ganske godt til hårpleje. I hvert fald hvis du gerne vil undgå fedtet hår og skæl. Olien kan holde håret stærkt, rent og sundt, hvilket altid er vigtigt. Effekterne kan forbedres ved at blande med en basisolie, hvilket vi klart anbefaler. Faktisk er det nødvendigt at blande citronolien med enten en anden olie eller vand inden brug (mere om det til sidst i artiklen), så du kan lige så godt slå to fluer med et smæk og kombinere citronolien med en anden effektiv olie.
Duften af citron er også ganske tydelig ved denne olie, og da dette er en duft, som mange er vilde med, kan du sagtens bruge olien som en slags parfume. Her anbefaler vi, at du blander olien med en smule vand og smører en mindre mængde på halsen, nakken eller et andet sted, hvor kroppen kan afgive duften. En anden mulighed er at friske luften i hjemmet op med olien – dette kan nemlig også gøres, om end det ikke er noget, som ret mange overvejer. Det er dog 100% sikkert, at man bliver i bedre humør af at have en frisk og lækker duft i hjemmet, så hvis du personligt er vild med citronolie, kan du passende hælde en mængde op i en skål og lade det påvirke luften. En anden mulighed er at blande med vand og spraye det rundt. En lignende metode kan benyttes, når du ønsker at rengøre hjemmet – her er citronolien nemlig også super relevant, idet du kan rense pletter og urenheder fra f.eks. tøj og tæpper. Mange har også haft succes med at bruge citronolie til at fjerne mærker og klisterrester fra tape og tyggegummi. Dermed er olien altså også et ganske fint rengøringsmiddel.
Som mange andre essentielle olier er citronolie også et udmærket valg, hvis du vil holde insekter væk. Måske er der en revne i væggen eller en lille åbning i et hjørne af et værelse, hvor insekter til tider kommer ind. Her kan du med fordel blande en smule citronolie med pebermynteolie og smøre blandingen på det pågældende område. Faktisk virker den naturlige citronolie bedre end mange mainstreamprodukter, når det kommer til at holde insekter væk.
Hvis du har astma eller allergi, er citronolien også et forsøg værd. Der er ingen garantier, men meget tyder på, at man får det bedre ved at inhalere duften fra netop denne olie. Det åbner nemlig op for luftpassagerne og sikrer et godt flow, når du trækker vejret. Dermed kan du potentielt komme til at trække vejret bedre, hvilket er super rart, når man eksempelvis har astma. Bland olien med pebermynteolie eller lignende og smør en mindre mængde på panden, bag ørene, på nakken og under fødderne. På disse områder kan citronolien nemlig hurtigt blive absorberet og derefter gå ind at påvirke kroppens vejrtrækning.
Olien er naturligvis mest populær at bruge til hudpleje, og det er der en grund til – vi ønsker alle at have en pæn hud, der er fri for urenheder og bakterier. Du kan dog også bruge citronolien til dine negle. Pæne og rene negle symboliserer et godt helbred, og ved at komme en smule citronolie på neglene vil de blive påvirket på en positiv måde. Lad olien påvirke neglene i 10-20 minutter og vask dem herefter rene igen. Gentag processen et par gange om ugen, også vil du hurtigt blive vant til at have super pæne negle.
Udover de mange fordele, som vi allerede har nævnt, er der én sidste, som også er værd at tage med. Det er, at man simpelthen bare bliver i godt humør af at dufte til denne olie og af at være i nærheden af den. Du kan passende kombinere olien med lavender for at få den bedst mulige effekt. Citronolie kan hjælpe dig til at slappe en smule mere af, når der er brug for det, og dermed mindske stress og nervøsitet. Du kan altså altså omgive dig med duften af citronolie, når du har brug for et boost i humøret – dette er en yderst simpel og åbenlys fordel, men faktisk en af de absolut bedste!
Hvorfor er citronolien så effektiv?
Da citronolien er en essentiel olie, er den rigtig stærk og koncentreret. Kun det bedste af det bedste er tilbage, når du køber din flaske – den er proppet med godt indhold. Olien er både antibakteriel og antiseptisk, hvilket er godt, når du f.eks. vil fjerne urenheder fra huden. Den er dog også fyldt med Vitamin C, hvilket er et af de klart vigtigste vitaminer, når det kommer til hud- og hårpleje. Vitamin C bruges ofte sammen med Vitamin E (et andet ultra vigtigt vitamin i forbindelse med pleje af hud og hår) i diverse skønhedsprodukter, så det vidner lidt om, hvor relevant det er. I citronolien er Vitamin C-indholdet dog 100% naturligt, og det gør blot fordelene endnu bedre.
Sådan benytter du olien
Vær altid opmærksom på, at citronolie er en essentiel (også kaldt æterisk) olie. Det betyder, at den er super stærk og skal fortyndes inden brug. Det er flere gange set, at folk har udviklet allergier eller oplevet irriteret hud som følge af direkte kontakt med store mængder essentiel olie, så derfor er det vigtigt, at du bruger olien ordentligt – den er nemlig kun effektiv ved korrekt brug!
Så husk altid at bland din citronolie op med enten vand eller en basisolie. Sigt efter at bruge ti gange så meget vand/basisolie som citronolie/essentiel olie. På den måde er det ekstremt usandsynligt, at du vil komme ud for allergier, da den dermed er fortyndet nok til at være ufarlig, mens den dog stadig beholder sine fremragende egenskaber. Med tiden kan du prøve dig frem med et stærkere blandingsforhold. Det afhænger nemlig også lidt af, hvor stærk din hud i forvejen er, og hvor meget den kan klare. Men start ud med et blandingsforhold på godt 1:10 og vurdér derefter, om du har lyst til at blande med et andet forhold næste gang. Citronolien er 100% sikker at bruge, så længe den er fortyndet en smule, og naturligvis så længe du ikke er naturligt allergisk overfor citroner.
Hvis du vil bruge olien til hudpleje, skal du egentlig bare sørge for at den er blandet ordentligt, og derefter påføre den på det ønskede område. Mange vælger at bruge citronolie til at rense ansigtshuden med, og det er faktisk meget fornuftigt. Vask huden ren først, lav herefter din blanding af olier og vand, og påfør til sidst blandingen. Lad den sidde i 10-20 minutter, forsøg gerne selv at eksperimentere med tiden, og vask herefter huden ren igen. Gentag dette 2-3 gange om ugen og nyd de gode resultater!
Vi må dog komme med endnu en lille advarsel, da du skal passe på med at gå ud i sollys efter din behandling med citronolie. Olien er nemlig fototoksisk, og er derfor ikke god at bruge samtidig med, at din hud udsættes for sollys. I timerne efter behanding med citronolie er huden nemlig lidt mere sårbar overfor sollys end normalt. Derfor er det bedst at pleje huden med citronolie i efteråret og om vinteren – her bør der nemlig aldrig opstå nogle problemer på denne front. Hvis du vil bruge olien hele året rundt, kan du dog bare gøre det til vane at bruge den om aftenen. På den måde kan du nå at vaske huden ren inden du går i seng, og derefter stå op morgenen efter uden nogen som helst risiko for at sollyset har påvirket din hudpleje med citronolien.
Sådan skal citronolie opbevares
Hold altid citronolien væk fra sollys, da den ikke reagerer særligt godt i forbindelse med dette. Lad den derfor stå i et skab i køkkenet, på badeværelset eller i et andet værelse. Lad også helst olien blive i den flaske, som den kommer i, medmindre du selv har en solid flaske, der kan lukkes tæt.
Konklusion
Citronolie er en stærk og effektiv olie, og hvis du benytter den ordentligt, er der et hav af fordele at hente. Nogle bruger den til hudpleje, andre til hårpleje, mens den dog også har mange andre formål, som du nu kender til efter at have læst artiklen. Hvis citronolie lyder som noget for dig, anbefaler vi, at du anskaffer dig olien og prøver den af et par gange. Såfremt du følger denne guide, er der i hvert fald intet at tabe. Giv citronolien et skud – for der er mange fordele at finde!
Skriv et svar