Efter at flere af mine sider i foråret, sommeren og efteråret 2013 var udsat for kopiering af tekster, i overdrevet stil, medførte det, at jeg satte mig ind i hele processen omkring ophavsretkrænkelser, småsager mm. De fleste af sagerne er endt i forlig, før domstolene er blevet involveret, men enkelte måtte jeg gå videre med, fordi krænkerne ikke ville betale for krænkelserne.
De fleste af sagerne, som jeg gik videre med, blev der indgået forlig i efter opfordring fra dommeren. I flere sager foreslog dommeren endda et fair beløb. Men en sag gik hele vejen, og derfor har jeg erfaring af hele processen med at føre sin egen småsag for ophavsretkrænkelser online.
Min erfaring er blevet til en hel del artikler om emnet. Nogle af artiklerne ligger her på siden, mens andre ligger på andre sider. Jeg har samlet alle artiklerne i denne oversigt med en kort beskrivelse af hver enkel.
Siden artiklerne er blevet skrevet, har jeg selv startet servicen Not Allowed, hvor vi varetager ophavsretssager for små og store kunder. Er du ikke typen, som har overskud til selv at køre en sag, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig, og så skal jeg se, hvordan vi kan hjælpe dig, hvis dine værker er blevet kopieret eller stjålet.
Not Allowed er specialister indenfor krænkelser af billeder, illustrationer og tekster. Ønsker du ikke selv at føre din sag, eller ønsker du en specialist til at forsvarer dig i sager, hvor du har krænket andres ophavsret, er du velkommen til at kontakte Not Allowed for en uforpligtende vurdering og tilbud.
Kontakt Not Allowed på Info@Not-allowed.dk
Hvad må jeg kopiere online?
Der er rigtig mange, som godt kender reglerne, når det gælder fysiske værker, dvs bøger, malerier, fotografier og lignende, men så snart vi bevæger os online, mister mange deres viden omkring ophavsret, og det medfører rigtig mange sager om krænkelser af ophavsretten. Enten fordi folk ikke tænker sig om, eller også fordi det bare er for let at kopiere en tekst eller et billed.
I dette indlæg beskrives kort og kontant, hvad du må kopiere, og hvad der er NO GO!
Læs indlægget her.
Jeg har kopieret en tekst eller et billed. Hvad gør jeg?
Alle laver fejl, og krænkelsen af andres ophavsret sker sjældent, fordi du eller andre ønsker at skade dem. Det sker typisk, fordi materialet, som der kopieres er godt, og fordi noget skal gå hurtigt.
Men har du dummet dig, er stilhed eller benægt, benægt, benægt metoderne de dummeste, som du kan tage i brug. For det gør bare, at modparten, som du har krænket, føler sig pisset endnu mere på.
Jeg har skrevet de bedste råd og tips ned, omkring hvordan du bør reagere, hvis du har dummet dig. Og der er faktisk et godt tip omkring, hvordan du inddirekte let kan påvirke modparten til et lavere forlig.
Læs indlægget her.
Hvordan skal jeg reagerer på en krænkelse?
Hvis man ikke har prøvet, at nogen kopierer noget, som man har brugt mange timer på, er det måske svært at sætte sig ind i de følelser, som der flyver igennem kroppen, når ophavsretkrænkelsen opdages.
Jeg har her forsøgt, at sætte ord på det, som du skal have styr på, når du bliver krænket, og hvad du skal undgå!
Desuden er det også vigtigt, at større virksomheder har helt styr på, hvordan ophavsretkrænkelser håndteres, især hvis de selv agter at køre sagerne.
Læs indlægget her.
Sådan får du den bedste dokumentation til en ophavsretsag
Før at du kan starte en sag om ophavsretkrænkelse, er det vigtigt, at du har din dokumentation 100% iorden. Men hvordan gør du det? For hvordan beviser du, at du har skrevet en bestemt tekst, eller at billedet er dit? Det er faktisk meget lettere, end de fleste går og tror, det kræver blot, at du indfører nogle faste rutiner, inden og efter, at du lægger materiale online.
Alle råd og tips i dette indlæg er prøvet og godkendt som valide beviser ved en dansk domstol.
Læs indlægget her.
Hvorfor skal jeg forfølge en ophavsretkrænkelse?
Det spørgsmål får jeg tit, og det bliver efterfulgt af spørgsmålet: “Hvad får vi ud af det i sidste ende?”. Men der er for de fleste faktisk god ide i at forfølge en krænkelse, især hvis det er en konkurrent, som har kopieret dine tekster eller billeder.
Man kan selvfølgelig se tingene fra flere vinkler, men jeg vil vove at påstå, at forfølgelse af større krænkelser kan fjerne så meget fokus hos konkurrenten, at du kan vinde markedsandele på det, især når vi tænker på, at sagerne typisk tager 6-8 mdr, hvis den skal hele vejen igennem retssystemet.
Læs indlægget her.
Hvordan opgøres vederlag og godtgørelsen for en krænkelse?
Rigtig mange er i tvivl om, hvor meget de kan kræve i vederlag og godtgørelse for en ophavsretkrænkelse, når det gælder billeder, illustrationer eller tekster. Og det er også en smule svært at gennemskue, da det varierer fra sag til sag.
Men i dette indlæg har jeg lavet en lille udregnings model, som du ikke går helt galt i byen med.
Læs indlægget her.
Tips og råd du bør følge efter krænkelsen har fundet sted
Når en ophavsretkrænkelse har fundet sted, især ved tekster, er der et par små ting, som du bør gøre, som vil styrke din egen sag. Det kan nemlig dokumenterer krænkelsens omfang, især når det gælder dit tab.
Det tager ikke lang tid, at få denne løbende dokumentation, det er bare noget, som du skal få gjort.
Læs indlægget her.
Sådan foregår et retsmøde ved en småsag
Hvis du aldrig har været med i en retssag, ved du sikkert heller ikke, hvordan et retsmøde foregår. Og hvis du ikke ved det, kan du ikke være forberedt på, hvordan du gavner din egen sag bedst mulig.
I dette indlæg fortæller jeg kort, hvad du skal forberede, hvordan sagen foregår, samt hvorfor du skal være forberedt på de forskellige ting.
Læser du dette indlæg, kan du umuligt blive overrasket over retsmødet, hvilket du måske ville blive, hvis du førte sagen selv.
Læs indlægget her.
Godtgørelsen ved en ophavsretkrænkelse er skattefri!
I min research til en masse af disse indlæg, stødte jeg ind i et lidt overraskende bindende svar fra skatterådet, nemlig at godtgørelsen ved en ophavsretkrænkelse er skattefri. Selvom den skattefri del af det beløb, som du kan få ved en krænkelse kun udgør 20-50%, så er det vel værd at tage med.
Indlægget blev postet på min Amino ekspertblog, hvor det medførte heftig diskussion!
Læs indlægget her.
SÅDAN FØRER DU SELV DIN SMÅSAG UDEN BRUG AF ADVOKAT
Jeg har lavet denne guide, som fortæller dig step for step, hvordan du selv fører din sag, uden at du skal betale en formue for en advokat. Hvis du selv fører sagen, er det pludselig en god forretning, fremfor hvis du skal bruge 10-25.000 kr på en advokat.
Denne guide fortæller dig step for step, hvordan sagen foregår, samt hvad du skal være opmærksom på, så der ikke kommer nogle ubehagelige overraskelser.
Læs indlægget her.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse selvfølgelig stilles i kommentarfeltet herunder 🙂
Ib Abildgaard, Råd & Mal skriver
Virkelig god om omhyggelig beskrivelse af forskellige alternativer og dets konsekvenser.
Tak for det.
Ib Abildgaard
Råd & Mal
http://www.raad-mal.dk
Morten skriver
Mange tak Ib 🙂
Brand skriver
Vi står i en lignende sag lige nu. Det er super æv. God artikel. Tak for hjælpen her
Morten skriver
@Brand
Det er træls, at have sådanne problemer. Og dejligt den kunne bruges!
Mangler I hjælp til at føre jeres sag, kan I kontakte mig via http://not-allowed.dk