Fakta om rødt ler
Rødt ler dannes naturligt, og det sker helt naturligt over millioner af år. Leret dannes nemlig i undergrunden og suger vitaminer og mineraler til sig fra jorden. Det er netop årsagen til, at det fungerer så godt til hudpleje – men mere om det senere.
Leret kendetegnes af sin rødlige farve og har naturligvis fået sit navn derefter. Ler findes overalt i verden, men denne specifikke variant kommer fra Atlasbjergene i Marokko. Derfor bliver rødt ler ofte kaldt “Moroccan Red Clay”, som er det engelske navn for produktet. Et andet udbredt navn er “Rhassoul Clay”. Navnet bærer præg af, hvor leret kommer fra, og Marokko er særligt kendt for sine mange naturlige kosmetiske produkter. En lang række effektive olier kommer blandt andet fra Marokko, men du kan altså også få noget fantastisk ler derfra. Red Clay er et perfekt eksempel.
For at komme med en smule historie, er leret blevet brugt i hundredvis af år – faktisk i et par årtusinder, hvis vi skal være helt præcise. Både grønt og rødt ler blev brugt hyppigt i Middelhavsområdet i Antikken, hvor især romerne var glade for at bruge det mod sår, som sæbe, og til at opsuge affaldsstoffer fra huden. Mange andre civilisationer har dog også haft god nytte af leret, blandet andet de gamle egyptere, og i moderne tider bruges det stadig. Det meste af verden kender i dag til de gode effekter, som forskellige lertyper fra Nordafrika kan tilbyde, og her er rødt ler / red clay en af de mest populære typer.
Rødt ler har magnetiske egenskaber, som er den bedste forklaring på, at det virker så godt til hudpleje. Af den grund er det vigtigt, at leret holdes væk fra metalgenstande. Hvis det sker, mister leret nemlig sine egenskaber utroligt hurtigt, og det er bedst at undgå! Når leret graves op, er producenterne meget opmærksomme på, at metal skal holdes langt væk, og du bør følge deres eksempel, når du har leret stående i hjemmet. Vær derfor opmærksom på, at metalskeer, metalskåle og metalbøtter ikke kan bruges, når det skal opbevares og blandes.
Leret er meget tørt – det vil du hurtigt opdage, når du åbner bøtten. Derfor skal leret blandes, inden du bruger det. De fleste vælger at blande rødt ler med vand, men der er også visse olier, som fungerer fint til formålet. Blandt andet arganolie, olivenolie og sesamolie. Du skal dog passe på med at blande leret med andre ting, da det let kan miste sine gode effekter. Bland helst ikke rødt ler med andre lertyper eller pulvere. Og vent desuden altid med at blande helt indtil det tidspunkt, hvor du skal bruge leret. Rødt ler bevarer sine egenskaber bedst (og holder desuden bedst), når det får lov at stå for sig selv i en bøtte.
Køb rødt ler fra Marokko her
Rødt lers egenskaber
En af de helt store fordele ved rødt ler er, at det egner sig særligt godt til følsom hud. Ofte er man nødt til at passe på med visse kosmetiske produkter, hvis man har følsom hud, men det er altså ikke tilfældet her. Faktisk kan rødt ler anvendes af alle slags hudtyper, hvilket gør det meget alsidigt. Du kan altså også bruge leret, hvis du har fedtet, uren eller irriteret hud. Det er noget, som mange af jer uden tvivl vil sætte pris på, da visse lignende produkter godt kan være upraktiske mod sart hud, om end de ellers fungerer godt.
Rødt ler har en masse at tilbyde som hudplejeprodukt. Det har en absorberende effekt på sebum, altså overflødigt fedt, og dermed kan det fjerne de værste urenheder fra ansigtet. Det gør ikke blot din hud sundere – det får den også til at se bedre ud. Gode, naturlige kosmetiske produkter har det med at hjælpe på både helbred og udseende. Her er det marokkanske ler altså ingen undtagelse!
Sebum spiller en betragtelig rolle, når akne udvikles. Jo mere overflødigt fedt, du har på huden, jo større chance er der for at du får bumser, og det er naturligvis ikke særligt sjovt. Rødt ler omtales ofte som et af de bedste naturlige produkter mod akne. Mange teenagere har problemer med akne, og hvis andre metoder ikke er lykkedes for dig, kan det måske være en god idé at give dette ler et skud. Der er dog ingen garanti for, at leret kan fjerne dine bumser, men der er en udmærket chance for det. Nogle gange er det hormonerne, der fremmer bumser, og andre gange er det blot uren hud. Til tider kan det være begge. Hvis uren hud er grunden til, at du evt. har bumser, så er det lige præcis, at rødt ler er effektivt.
Fyldte porer kan også føre til akne og andre hudproblemer. Her virker rødt ler også utroligt godt. Leret kan gå ind at lukke for porerne eller gøre dem mindre. Det er også til din fordel, da det aldrig er sjovt at have store, fyldige porer i ansigtet. Din hud bliver altså som helhed mere smooth af at benytte leret regelmæssigt.
En helt anden fordel er, at leret kan pleje infektioner og betændelser i cellerne. Som nævnt i begyndelsen blev marokkansk ler længe brugt til at hele sår med – særligt i Romerriget – og det er lidt det samme, vi ser her. Rødt ler er nemlig antibakterielt og antiseptisk på samme tid. Af samme grund er der mange, der oplever, at allergiske reaktioner sker sjældnere, når rødt ler bruges regelmæssigt. Det er ikke os alle, der har allergi, men hvis du har irriteret eller sart hud, som let reagerer allergisk, er leret bestemt værd at prøve. Der er i hvert fald intet at tabe ved det, da leret ikke skader huden på nogen som helst måde.
Leret har efter sigende også gode effekter på solskoldninger og forbrændt hud. Med andre ord kan det være smart at bruge om sommeren, når solen virkelig bager – eller måske hvis du skal på ferie sydpå.
I længden vil din hud også blive mere frisk og mindre tør. Måske kan huden godt virke tør lige efter du har behandlet ansigtshuden med ler, men det forsvinder hurtigt, og herefter vil du opleve mindre tørhed. Desuden vil din hud føles mere elastisk. For at modvirke den tørre følelse, der evt. kan opstå lige efter du har brugt leret, kan du vælge at bruge arganolie efterfølgende.
Vi er vist kommet til det punkt, hvor det er relevant at komme med en guide til, hvordan rødt ler skal bruges. Så læs med herunder, hvis du har dit ler klar og gerne vil i gang!
Rødt ler til hudpleje – sådan laver du en ansigtsmaske
Der er enormt simpelt at bruge rødt ler til hudpleje. De fleste vælger at lave en ansigtsmaske, men du kan naturligvis også vælge at bruge det på hele kroppen – eller måske fokusere på et bestemt sted, hvor du evt. har allergi, akne eller forbrændinger. Du vælger helt selv, og det kommer altid mest an på, hvad du personligt har brug for at behandle. Fremgangsmåden er nogenlunde den samme:
I korte træk skal du gøre således:
- Brug 2-3 spsk rødt ler
- Brug 1-2 spsk vand
- Rør sammen
- Smør på huden
- Lad det sidde i 15-20 minutter
- Skyl huden ren igen
Det er altså yderst nemt. Når du rører leret og vandet sammen, skal du fortsætte indtil det har en acceptabel konsistens. Det skal helst have en cremet konsistens, som gør det muligt at påføre den på huden med fingrene. Når du påfører den på dit ønskede område, skal du forsøge at dække huden ind med et tyndt lag. Pas på når du påfører omkring øjnene, da lerblandingen bestemt ikke er sjov at få i øjet. Brug gerne cirkelbevægelser for at få det ordentligt fordelt.
Når blandingen har siddet på huden i et kvarters tid – måske lidt mere, hvis du har god tid og gerne vil mærke de fulde effekter – kan du skylle det af igen. Dette gøres med rent vand, som meget gerne må være lunkent. Igen kan du bare bruge fingrene. Bare sørg for stille og roligt at skrubbe lerblandingen af igen.
Hvis du har lyst, kan du bagefter vælge at bruge en olie på huden. Dette er dog ikke obligatorisk – bare en god idé. Arganolie er perfekt, men olivenolie kan bestemt også bruges.
Selvom rødt ler primært bruges til hudpleje (og klart er bedst til dette formål), er der også andre ting, som det kan bruges til. Heriblandt hårpleje og som mundskyl. Hvis du vil bruge rødt ler til hårpleje, skal du igen lave en slags blanding, og derefter bruge blandingen af ler og vand, som du ville bruge almindelig shampoo. Rødt ler er dog ikke nær så godt som andre naturlige kosmetiske produkter, så derfor anbefaler vi, at du kun bruger leret til hudpleje, da det er her, at det fungerer bedst. Til hårpleje er andre produkter bedre – tag f.eks. et kig på rasul.
Opbevaring og holdbarhed
Så længe du opbevarer dit røde ler på den rette måde, kan det holde for evigt. Vi nævnte det vist tidligere, men for at slå det ordentligt fast, er det altid bedst at opbevare leret i en bøtte, der ikke er lavet af metal. Den bedste løsning er at lade det blive i den bøtte, som det blev leveret i. Den kan sagtens lukkes tæt igen efter den er blevet åbnet. Forsøg så vidt muligt at opbevare leret et tørt sted, der ikke er for varmt. Det kunne være i et skab i køkkenet eller på badeværelset.
200 gram rødt ler er nok til en måned eller to. Det afhænger af, hvor ofte du benytter leret – og ikke mindst hvor store mængder du bruger. Pointen er, at en bøtte ler har indhold nok til et godt stykke tid. Hvis rødt ler lyder som noget for dig, kan det bestilles online hos Cosmos Co.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan de stilles herunder 🙂
Kilder:
– Om rødt ler
– Fakta om rød ler
– Hvad er rødt ler?
– Hvad er grønt ler?
Skriv et svar