Rigtig mange har over det seneste års tid efterspurgt en guide om Ralph Lauren skjorter, fordi der er rigtig mange falske skjorter i omløb, men også fordi det kan være utrolig svært at kende forskel på de ægte og de falske. Men efter en masse arbejde, indkøb og studie, er her endelig en nogenlunde guide, som giver dig en masse grundlæggende tips og råd til, hvordan du spotter en ægte eller en fake Ralph Lauren skjorte.
Desværre er skjorter noget mere kompliceret end poloer, hvor du kan læse vores guide her, men der er heldigvis alligevel nogle ting, som du kan være opmærksom på, hvis du vil spotte en kopi Ralph Lauren skjorte. For der er forskel, selvom de ofte bliver mindre og mindre, især ved de gode kopier.
Guide til Ralph Lauren skjorter til mænd
I denne guide vil vi KUN kigge på skjorter til mænd. Der vil snart komme en guide, hvor vi kigger nærmere på skjorter til kvinder, for der er overraskende stor forskel på RL skjorter til herre og damer. Både når det gælder nakkelabels, vaskevejledning, knapper mm.
Inden vi går i gang med selve guiden, er det vigtigt at slå fast, at der findes mange forskellige slags skjorter fra Ralph Lauren, både når det gælder pasformen, men også når det kommer til materialer, design mm. Der er ligeledes forskel på, hvor i verden disse skjorter sælges, både når det gælder tags, nakkelabel, vaskelabel mm. Derfor er denne guide kun vejledende, og du skal derfor tage højde for, at der kan være forskel på US skjorter og EU skjorter.
Der findes følgende pasforme:
- Classic Fit – En meget firkantet og stor skjorte, som hverken sidder til i siden, fronten eller ryggen. Den sælges i stor stil i USA, fordi amerikanernes kropsform mere passer til den, men også fordi amerikanere foretrækker løse skjorter. Classic Fit sælges også i Europa, men det er ofte en fit, hvor du skal vælge en størrelse, som er 1-2 mindre, end du normalt bruger. Dvs bruger du L, skal du formegentlig ned i en S eller en M.
- Custom Fit – En custom fit skjorte er syet til ved arm regionen, hvor den sidder mere til end en classic fit. Den er ligeledes syet til i siderne, men også både i fronten og bagpå. Custom Fit er den fit form, som ligger i midten. Custom Fit sælges både i USA og Europa, og det er en af de mest solgte fits fra RL
- Slim Fit – En slim fit skjorte er syet endnu mere ind ved armhulerne, end en custom fit, og den er ligeledes syet endnu mere til i siderne, men også på fronten og bagpå. Slim fit er især populært i Europa, fordi mange europæere gerne vil have, at skjorten sidder godt til, og at det ser godt og stilet ud. Især afledt af den italienske måde, hvorpå skjorter faconsyes.
Se evt dette billed fra Ralph Lauren, som fortæller om de forskellige fits.
Der findes følgende stoftyper:
- Cotton skjorter – En let bomulds skjorte, som især omtales som Ralph Lauren Dress shirt i Danmark. Den er tynd i stoffet, som gør den lækker at have på under et jakkesæt. Den findes i mange farver, mønstre og stofkvaliteter. De laves fra S40 til S120, hvor prisen og kvaliteten afhænger af stoffets kvalitet.
- Broardcloth skjoter – Broadcloth er kendetegnet ved, at det er slidstærkt og lækkert at have på. Det er en meget let stoftype, som har en skinnede overflade, og generelt er det en meget populær stoftype, dog er den på nuværende tidspunkt ikke brugt meget af RL. Broadcloth og poplin er stort set samme type stof, dog med minimale forskelle i måden, hvorpå de er vævet.
- Oxford skjorter – Oxford stoffet er måske Ralph Laurens mest kendte stoftype. Stoffet er både tykkere og mere stift, end f.eks cotton skjorterne, hvilket skyldes den specielle måde, hvorpå Oxford stoffet produceres. Oxford er og bliver en klassisk skjorte model fra RL.
- Poplin skjorter – Denne stoftype er blød, men den består af tæt vævet stof, hvilket er det, som gør stoffet anderledes, end f.eks Oxford eller cotton. Denne stoftype bliver ikke anvendt særlig meget af Ralp Lauren, og udvalget af disse skjorter er nok yderst begrænset i Europa.
5 tips til at spotte en falsk Ralph Lauren herre skjorte
1: Knapperne er opal knapper, som er syet på med en krydsende syning. Der er lige mange tråde hver vej, hvilket let kan tælles ved hjælp af f.eks en pincet. Knapperne er desuden helt runde, og de er meget ens i udseende og form.
2: Knappehullerne er syet flot og systematisk på en ægte. Trådene er syet med den samme mellemrum, mens fake er mere tilfældige. Du kan let tjekke dette, hvis du knapper en knap op, og derefter tjekker knappehullets syninger.
3: Nakkelablen i en Ralph Lauren skjorte er altid syet fast hele vejen rundt. Hvor poloer f.eks kun er syet fast i de lodrette sider, hvorfor det er muligt at vende dele af nakkelablen rundt, se polo guiden, så er dette ikke muligt, hvis du tjekker en ægte RL skjorte. De fleste producenter af fakes har fået rettet denne lille detalje, men der findes dog stadigvæk en masse skjorter i omløb, hvor nakkelablen i nakken kun er syet fast i de lodrette sider.
4: Tjek logoet på brystet. Selvom polospilleren på skjorter er lille, og han dermed ikke er så detaljeret, som f.eks på big pony poloer, så bør du tjekke rytterens udseende. Han skal være lodret og meget tydelig og ren i vævningen. På Oxford skjorterne kommer han i farver, hvor det tit er let at se forskel på ægte og fake, fordi de fake er meget ujævne, eller også er han bare utydelig pga de mange forskellige farver.
5: Brug din sunde fornuft. Det er muligt, at du kan finde RL skjorter til f.eks halv pris, men bliver prisen alt for lav, er det altid det første tegn på, at skjorten er falsk. Derfor er prisen også et tegn på, om du har en ægte eller en fake skjorte. Dog koster f.eks Ralph Lauren skjorter kun 1/3 i USA i forhold til Danmark og Europa. Derfor vil import fra USA, som er illegal parallelimport, være billigere end f.eks lovlige europæiske varer.
Hvis du læser Ralph Lauren polo guiden, vil du se, at var mange kendetegn på den gamle nakkelabel. Men ved skjorter, er det desværre nærmest umuligt at gå ud fra nakkelablen, fordi der er så mange forskellige slags, men også fordi Ralph Lauren i sommeren 2014 gik over til nye nakkelabels. Derfor er vi i en overgangsfase, da denne guide blev skrevet, hvor det både er muligt at finde skjorter med de mange gamle designs af nakkelabels, mens alle de nye nakkelabels designs ligeledes er på markedet og i butikkerne.
Herunder er 7 forskellige nakkelabels, som alle stammer fra en butik, som er autoriseret forhandler af Ralph Lauren. Dette er blot nogle af de mange nakkelabel designs, som der findes i RL skjorter.
Som sagt, så stammer alle disse skjorter fra en autoriseret Ralph Lauren forhandler, hvorfor det med sikkerhed kan garanteres, at skjorterne og de viste labels er 100% ægte.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv dem i kommentarfeltet herunder
Skriv et svar