Sådan håndterer du krænkelser af ophavsretten
Hvis du skriver gode tekster, f.eks i form af guides, tips og trick eller andet, eller du tager fantastiske billeder, så har du sikkert prøvet, at der er nogle der anvender dit materiale uden din tilladelse. Det sker faktisk overraskende tit, at folk snupper andres tekster eller billeder, og det er en krænkelse af ophavsretten.
Hvad angår billeder, der er skaden ikke stor, ud over at værket bliver brugt uden tilladelse, og dette måske sker i en sammenhæng, som du ikke ønsker. Men ud over dette, skader det ikke dit firma f.eks i Google.
Tekster derimod kan være yderst skadelige, fordi den samme tekst skaber DC (duplicate content, læs mere om dette her eller her), og det kan skade din/dine placeringer i Google alvorligt. Derfor skal du tage kopiering af tekster meget alvorligt. Men hvordan beviser du, at en tekst eller et billed er dit, samt hvordan gør du, når du opdager, at nogle har kopieret dine værker uden din tilladelse? Det vil jeg komme ind på i dette indlæg, hvor du får en masse tips og tricks til, hvordan du stiller dig selv bedst muligt i en evt retsag.
Hvad er en ophavsretskrænkelse offline/online?
Hvis du skriver en tekst, maler et billed, tager et billed (fotografi) eller hvis du på anden måde skaber et værk, som aldre bruger uden din tilladelse, vil der være tale om en ophavsrets krænkelse. Du kan juridisk forfølge en sådan krænkelse via nedenstående paragraffer, hvor du ligeledes kan kræve en godtgørelse for krænkelsen.
De to love, som er vigtige i forbindelse med en krænkelse er følgende:
” § 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.”
&
” § 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale
1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.”
Hvordan beviser jeg at teksten eller billedet er mit?
Jeg vil primært tage udgangspunkt i tekster og billeder i dette indlæg, fordi det er disse, som krænkes primært online. Du kan bruge de samme principper ved alle de andre ting, som er nævnt i § 1.
Jo flere måder du sikre dig på, des lettere har du ved at dokumenterer, at teksten er din. Her kommer mine bedste tips til, hvordan du kan sikre din dokumentation til en evt retsag.
1. RSS-Feed
De fleste systemer til webshops eller hjemmesider tillader, at man laver et RSS-feed. Dette feed updateres, hver gang du tilføjer nye produkter eller tekster til din side, såfremt siden bliver oprettet på en ny URL samtidig.
RSS-Feed er et godt supplement til dokumentationen, da du via eksterne kilder kan vise, hvornår produkter eller teksten er lagt online. RSS-Feed kan dog ikke stå alene, da rettelser i evt indlæg ikke rettes i de eksterne readers.
Men RSS feed er en let måde at skaffe ekstern dokumentation, da alle produkter/tekster oprettes automatisk, når de lægges online.
2. Send dig selv en mail
For at det her tip virker, er det vigtigt, at du anvender en uafhængig mailudbyder. Dvs Thunderbird, Outlook, Livemail (det gamle outlook) mm kan ikke anvendes. Ganske enkelt, fordi der kan manipuleres med afsendelsestidspunktet af mailen. Derimod kan nedenstående anbefales.
Gmail.com
Hotmail.com – Outlook.com
Yahoo.com
Sol.dk (den mindst stabile af de nævnte)
Jeg vil anbefale Gmail eller Hotmail, da det er stabile mailsystemer, som er drevet af store spillere på markedet, Google og Microsoft, og derfor lukkes de ikke bare ned. Ej heller hvis et af firmaerne skulle komme i økonomiske problemer, da der er mange, som er klar til at overtage disse mailsystemer.
Tricket er faktisk meget simpelt. Du opretter en mail, som du kun anvender til dokumentation af dine tekster. Mailen BØR IKKE anvendes til andet, da du dermed udsætter din dokumentation for risiko. Hvis ingen kender til mailen, er der heller ingen, som evt forsøger at hacke den eller lignende. Den skal bare forblive din og kun din.
Tekst
Når du er færdig med en tekst, som du er klar til at publicerer online, kopierer du den ind i din mail, hvorefter du sender den til dig selv. Dermed har du den fulde tekst liggende i en ekstern mailtjeneste, hvor du ikke kan manipulerer med modtagelsesdatoen eller lignende. Hele din tekst ligger altså i denne mail, og det er et sten sikkert bevis på, at det er dig, som har lavet teksten. For hvem kan udgive/skrive teksten før dig, hvis den er sendt til dig selv før den nogensinde er blevet publiceret online? Svaret er INGEN!
Retten tillægger denne dokumentation meget værdi, og det er fysisk umuligt for en modpart at modbevise dette!
Billed
Har du et billed, gør du ligesom ovenstående. Du sender det til dig selv. Er der f.eks tale om produktfotos, som er redigeret, så sender du originalen samt det redigerede billed til dig selv i samme mail. På den måde har du dokumentationen 100% iorden, og retten tillægger denne form for dokumentation meget værdi!
Det tager under 1 minut at gøre dette, men det er måske en af de bedste måder, hvorpå du kan dokumenterer, at en tekst eller et billed er lavet af dig, og du dermed ejer ophavsretten.
3. Udnyt Archive.org
Det her er også et lille trick, som retten tillægger meget stor værdi. hvis du ikke kender Archive.org, så er det en internet tidsmaskine, som gemmer en hjemmesides udseende. Du kan altså rejse tilbage i tiden og se, hvordan en side så ud for 1 måned siden, 6 måneder siden eller flere år siden. Det eneste krav er blot, at siden jævnligt bliver crawlet af Archive.org.
De fleste tror, at Archive.org selv crawler deres sider, men faktum er, at Archive.org ikke besøger små sider særlig tit. Du kan risikerer, at der går over et år imellem hvert besøg, og det er ikke holdbart, hvis du har en side, hvor der jævnligt sker ændringer eller kommer mere tekst/billeder til. Men bare rolig, du kan nemlig selv få Archive.org til at besøge dig 🙂
Når du har tilføjet tekst eller billeder til din hjemmeside, kan du indtaste din URL i feltet, som er markeret med en rød box, hvorefter Archive.org crawler siden, og gemmer alle ændringer eller tilføjelser. Hvis du får Archive.org til at crawle din side, hver gang du har tilføjet ny tekst eller billeder, har du online et 100% sikkert bevismateriale på, hvornår teksten har ligget på din side.
Retten tillægger denne form for dokumentation meget høj værdi, fordi det sker via eksterne kilder, som ikke kan manipuleres. Det tager under 30 sekunder, at få din side crawlet, så du skal blot gøre dette til en vane.
4. Send en mail til en bekendt/samarbejdspartner
Dette er ligesom tip 2, blot hvor mailen sendes til en bekendt, samarbejdspartner eller lignende. Igen er det vigtigt, at der bliver valgt en mailtjeneste, som er uafhængig, og hvor der ikke kan manipuleres med f.eks afsendelsesdatoen eller modtagelsesdatoen.
Ellers foregrå tippet på præcis samme måde, som det er beskrevet under punkt 2 🙂
5. Mail fra tekstforfatter
Benytter du en tekstforfatter, vil denne typisk sende teksterne i en mail til dig. Hvis du anvender en Gmail, Hotmail eller lignende til modtagelsen af teksterne, har du teksterne liggende i en uafhængig mailtjeneste. Derudover har du afsendelsen fra forfatteren, dvs 2 former for dokumentation.
Du skal dog huske, at du får lavet en kontrakt med din tekstforfatter, hvor ophavsretten til teksterne bliver overdraget til dig, for ellers kan du ikke retsforfølge nogen, hvis de anvender teksterne. For uden en kontrakt er det nemlig tekstforfatteren, som har ophavsretten, og dermed er det tekstforfatteren, som skal stævne evt krænkere.
Hvis du følger minimum de 3 første tip herover, har du dokumentationen 100% iorden, hvis du skulle være så uheldig, at nogen kopierer dine tekster. Husk at alle disse tips er noget, som du skal gøre før, at du får en sag om ophavsretskrænkelser. Du kan ikke starte, når folk først har anvendt dine tekster.
Så kom igang idag, du vil ikke fortryde det, hvis uheldet er ude, og det er det med stor sandsynlighed før eller senere hen, hvis du skriver gode brugbare tekster. 🙂
Ovenstående viden stammer fra 12 sager, heraf er flere blevet til retsager, hvor der blandt andet især er kopieret tekster fra Arganolie-FAQ.dk. Flere af disse sager er pt igangværende, hvorfor jeg desværre endnu ikke kan henvise til en dom.
Jeg håber, at Retten i Odense kan afsige dom den 01. April 2014, hvorefter der forelægger en dom, som alle kan følge i fremtiden, når deres ophavsret bliver krænket online.
Not Allowed er specialister indenfor krænkelser af billeder, illustrationer og tekster. Ønsker du ikke selv at føre din sag, eller ønsker du en specialist til at forsvarer dig i sager, hvor du har krænket andres ophavsret, er du velkommen til at kontakte Not Allowed for en uforpligtende vurdering og tilbud.
Kontakt Not Allowed på Info@Not-allowed.dk
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet herunder 🙂
SUPER artikel – tak for den!
Vil du dele resultatet af dommen, du nævner i artiklen?
@Claus Rump
Super at du kunne bruge den 🙂
De slap med at skulle betale 10.000 kr + renter + sagsomkostninger, fordi teksten kun have været online i små 7 timer.
Fedt at det alligevel kostede dem 10.000+ selvom det kun havde nået at være online i 7 timer. Ville VIRKELIG ønske jage havde læst din artikel for 8 måneder siden, da jeg kun nøjedes med at true med at gå videre med en krænkelse, da min konkurrent brugte tekst/billeder for 2. gang. Med min nye viden fra dine artikler, havde jeg helt sikkert kørt sagen. Men talte med en dyr københavneradvokat, der fik det til at lyde dyrt og til ikke at være besværet værd.. Endnu en gang TUSINDE TAK for din delte viden (0;
@Claus Rump
Ja det er okay med de 10.000 kr, selvom jeg dog havde krævet noget mere…
Jeg har selv været igennem møllen med advokater, og min advokat var god til at lukke sagerne via forlig, men det meste blev ædt op af advokatsalæret.
Faktisk tvivler jeg på, at det er lønsomt at føre en sag, hvis man får en advokat til det. Jeg har brugt omkring 10 timer, og min danske advokat tager 2200 kr i timen, dvs 22.000 kr. Så ville jeg godt nok have fået et højere beløb i sagsomkostninger, men det ville stadigvæk være en underskudsforretning.
Gør man det selv, giver det en okay timeløn 🙂
Ved du hvordan reglerne er mht. at kræve erstatning 10 måneder efter at han har fjernet billeder, som jeg beviseligt har taget? Jeg har taget screendumps af ALT og har det stadig til at ligge. Er det spild af tid, tror du?
@Claus Rump
Jeg må være dig svar skyldigt. Men kigger man på forældelsesfristen indenfor andre områder, som typisk er 2-3 år, så vil jeg tro, at du sagtens kan lave en sag ud af det…
Prøv evt at kontakte en advokat eller Halfdan Timm fra Juf.dk, de kan give dig det præcise svar 🙂
Såvidt jeg ved, så er det også brud på ophavsretten, hvis du laver screenshots af modpartens hjemmeside, som også har copyright. Du skal have en skriftlig tilladelse. Ellers tror jeg sagen vipper mod dig selv
@Karsten
Det er ikke en overtrædelse af ophavsretten, hvis man tager printscreen, hvis formålet er at forfølge en krænkelse enten via fremsendelse af et krav, eller ved at stævne modparten.
Man må ikke lave printscreens, og bruge disse i markedsføringen, det er korrekt, men hvis formålet er juridisk, så er det helt legalt.
Der sker jo ikke en publicering af de pågældende printscreens, hvorfor der aldrig vil ske en overtrædelse af lovens bestemmelser.
Det vil jeg gøre – mange tak for dine svar, Morten (0;
@Claus Rump
Det var så lidt… Keep me posted!
Og har du flere spørgsmål, så skriver du bare 🙂
Hvordan gemmer jeg et foto så der ikke kan tages kopi af det på nettet ?
@Lise Lotte
Du kan ikke gemme et foto, så det ikke kan kopieres, da der altid kan laves printscreen. Men hvis du sikre dit billed, så skal du “bare” holde øje med, om andre misbruger det…
1000 tak for hjælpen.
Den nemmeste måde at “holde øje” med ens billeder på er ved en gang imellem at trække dem over i Google billeder og dermed lave en søgning på billedet. Google vil så vise alle de indekserede sider, hvor billedet bruges.
@Claus Rump
Præcis! Det tager lidt tid, men det er effektivt!
Her er linket til Googles billed tool
https://www.google.dk/imghp?hl=da&tab=wi&ei=RI3OU_enDIXrywPTuIHYCg&ved=0CAQQqi4oAg
Super information. Hvordan griber man sagen an hvis man har fået kopieret sin tekst men ikke før nu, bliver opmærksom på dokumentation til en evt. retsag. Hverken min eller konkurrentens hjemmeside er at finde i archive.org.
Er rss feed sammen med en mail nok dokumentation.
Teksten er et par måneder gammel men det er først nu jeg dokumentere at jeg har retten til den. Jeg ved ikke hvor længe min konkurrent har benyttet teksten.
Tusind tak for hjælpen
Thomas
@Thomas Clausen
Har du en mail fra før, du lagde den online, hvori teksten er at finde? For så vil det sammen med et RSS feed være en god dokumentation på, at du ejer ophavsretten til teksten.
Hvis ikke, er det svært at bevise, at teksten er din, og det vil blive en påstand mod påstand, og det vil være mere end svært at bevise, at du har ophavsretten. I såfald er det måske bedre, at du omformulere teksten, og fremover sørger for at sikre dine tekster 🙂
Mange tak for svar. Jeg har en gammel mail med teksterne, sendt til tredjepart over hotmail.
@Thomas Clasen
Okay så vil jeg mene, at du har din dokumentation iorden 🙂
Så skal du bare gå i krig mod konkurrenten 😉
Tusind tak for hjælpen. Jeg har læst alle dine artikler og det har virkelig været guld værd. Velskrevet og let forståeligt. Hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med, må du endelig sige til.
@Thomas Clausen
Jeg takker for de rosende ord, det er kun godt, at du kan bruge mine erfaringer 🙂
Jeg går ud fra, at det er ligemeget, om den mail man sender til sin “nye” separate gmail, indeholder teksten direkte i mailen, eller om den er vedhæftet i et tekstdokument som f.eks. Notesblok eller Word?
Begge dele tæller lige tungt som bevis, ikke?
@Claus Rump
Begge dele er fint, det er dog lettest at tage printscreen af teksten i en mail, da dato mm ik fremgår af et worddokument eller Notesblok, hvor teksten samtidig er synlig. Det er den derimod i toppen af mailen i Gmail, Hotmail mm…
Så jeg kopierer teksten ind i en mail, hvorefter jeg sender den til mig selv 🙂
Good point, Morten. Det gør jeg fremadrettet (0;
@Claus Rump
Jeg har gjort begge dele, men jeg har bare selv oplevet, at det hele er lettere, hvis der skal laves bilag til en sag, at teksten er kopieret ind i mailen. Så er der heller ingen tvivl om, at det er det rigtige dokument, som vises i bilagene eller lignende. Alle tænkelige tvivls spørgsmål fjernes ved denne måde 🙂
Hejsa, ved ikke om i stadig er aktive, men fandt frem til dette her da jeg søgt på google. er nysgerrig, da jeg har brugt 25 år på at skabe det menukort jeg bruger nu. dvs finde den rigtige, med design tekst mv. og så er der en der har kopieret dette menukort ned til mindste detalje, samme farve, tekst mange steder. kun ændret numrene og lidt hist og pist. layout osv er fuldstændig ens. kan jeg gøre noget da det irriterer mig grusomt.
@Sinan Belek
Jeg beklager det sene svar, men din besked var endt i spamfilteret.
Jeg har sendt dig en mail, da der er en masse ubesvarede spørgsmål i dit indlæg, som jeg har behov for at vide, før jeg kan hjælpe eller guide dig videre.
Jeg har dog servicen Not Allowed (http://not-allowed.dk), som hjælper og varetager sager om krænkelser.
Hejsa, jeg har et spørgsmål om krænkelsen på ophavsretten. Jeg står i en situation, hvor jeg har malet et maleri, som jeg har taget et billede af og lagt på min hjemmeside.
Dette billede er så herefter blevet brugt af en boligside, som har redigeret det ind i deres reklamer, som jeg så første gang i April så på Instagram og senere lagt på Facebook og endda kommen i TV.
Har styr på vederlaget og godtgørelsen, men mit spørgsmål går så på hvordan og hvorledes det skal udregnes, nu hvor det er blevet brugt flere gang og på flere forskellige medier?
@Mia
Når det gælder ophavsretskrænkelser, så skelner man ikke til, hvor mange gange et foto er brugt, eller på hvilke platforme. Dvs det tillægges ikke ekstra vederlag eller godtgørelse, fordi et foto er brugt mange gange eller på flere platforme.
Så umildbart uden at kende til sagen og detaljerne, vil jeg vurdere, at det ikke har den store indflydelse på dit krav, at det er brugt både på Instagram, Facebook og i TV.
Såfremt du skal opnå ekstra betaling, skal der virkelig være tale om en alvorlig krænkelse, og det tvivler jeg på, er tilfældet her.