Hvad er henna pulver og hvad kan det bruges til?
Henna indeholder det naturlige farvestof Lawsonia og kan derfor bruges til bla. farvning af hår samt midlertidige tatoveringer. Til disse formål er henna blevet brugt lige siden de første civilisationer opstod på jorden. Populariteten er dog ikke mindre i dag, og du læser med garanti med her, fordi du gerne vil lære mere om hennaplanten og brugen af henna. Derfor kommer vi her med en ordentlig guide til produktet, således du er godt rustet, når du skal i gang med at farve hud og/eller hår.
Viden om henna – det bruges det til
Meget kan siges om henna, så lad os starte med det vigtigste: Henna er en plante, der officielt går under navnet Lawsonia Inermis, og denne plante tilhører Kattehalefamilien. Om end Kattehalefamilien er udbredt i forskellige former i langt det meste af verden, findes den specifikke hennaplante kun i visse områder. Den vokser naturligt i Nordafrika, Indien og Mellemøsten. Dog er den med tiden blevet importeret til flere andre regioner – heriblandt Nordamerika og Europa – hvorfor det i dag er muligt at finde henna fra et hav af forskellige destinationer. Mange kyndige mener dog fortsat, at den bedste henna stadig kommer fra Nordafrika og Mellemøsten.
For at blive til et færdigt produkt skal henna først omdannes til pulver. Det sker ved hjælp af bladene fra Lawsonia Inermis-planten, der tørres og pulveriseres. Der skal dog en del til, for i virkeligheden er det blot mellem 0,5 og 1,5% af planten, der egentlig indeholder det farvende middel Lawsonia.
Henna bruges primært til tatoveringer og hårfarve. Historisk set er det også blevet brugt til andre ting, men det er nu engang til farvning og udsmykning, at pulveret har sin primære funktioner. Af den grund er det relevant, at vi ser på, hvordan henna er blevet brugt igennem tiderne…
Køb ren henna pulver her
Hennapulverets historie
Henna er blevet brugt i flere tusinde år. Der findes meget stærke beviser på, at det blev brugt i oldtidens Egypten, og andre kilder bekræfter, at det faktisk er blevet brugt endnu længere tilbage. Derfor kan det hurtigt konstateres, at henna sådan set altid har haft en vis popularitet. Om ikke andet er det hyppigt blevet brugt til ritualer, hvor kroppen skulle udsmykkes på unik vis.
Den egyptiske overklasse skulle efter sigende også have været ganske vilde med henna og dets virkning. Cleopatra, der i 21 år regerede som farao i Egypten, er den mest kendte bruger af henna i verdenshistorien. Mange nedskrevne kilder beretter om dette, men hun er langt fra den eneste. I Romerriget og det antikke Grækenland er der også tegn på, at overklassen flittigt brugte henna. Ikke så meget i forbindelse med ritualer (ritualer med henna var mere udbredt i Egypten og Mellemøsten), men simpelthen bare for at opnå et andet udseende. Faktisk finder vi endda kilder i Det Gamle Testamente, der nævner brugen af henna blandt visse folk. Blandt andet Kong Salomon.
Hennapulverets historiske vinkel er altså vigtig, for det beviser altså, at der er tale om et helt unikt og naturligt stof, der gennem flere årtusinder er blevet brugt – og endda til de præcis samme formål, som folk gerne vil bruge det til i dag. Især amerikanerne viser for tiden stor interesse i henna, og det samme er danskerne nu også begyndt at gøre. Historisk set har vi ikke haft ret meget at gøre med hennapulveret eller hennaplanten, men nu er interessen altså vækket. Og heldigvis er der rigtigt gode muligheder for at købe henna i dag!
Derfor kan henna farve huden eller håret
Som nævnt længere oppe indeholder henna mellem 0,5-1,5% Lawsonia, hvilket er et kraftigt farvende stof. Det er netop det, der giver henna sin virkning. Som du sikkert kan regne ud, er der dog også andre aktive stoffer i henna – blandt andet tanninsyre og gallusgarvesyre.
På grund af Lawsonias stærke virkning, er det sjældent nødvendigt at bruge ret meget henna. Det er let at undervurdere dets effektivitet, hvis man aldrig har prøvet det før, men det er heldigvis ganske let at styre – i hvert fald hvis du følger den guide, som vi kommer med lidt længere nede.
I sin naturlige form er der intet farligt ved henna. Dog er der – desværre – i nyere tid blevet tilsat paraphenylenediamine (PPD), hvilket er stærkt allergifremkaldende. Derfor er det vigtigt at holde sig fra produkter, der er tilsat PPD, og altså købe noget 100% naturligt henna i stedet. Grunden til, at PPD tilsættes, er for at få tatoveringer til at tørre hurtigere. Det har altså trods alt en positiv effekt, men det er langt fra nok til at opveje den risiko for allergi, der kommer med. Hold dig derfor fra henna med tilsat PPD. Gå altid efter 100% naturlig henna!
Henna til hårfarve
Henna bruges primært til at farve håret med. Sådan er det i hvert fald i dag. Det er også langt lettere at farve håret, end det er at lave en tattoo, så lad os starte ud med en guide til henna som hårfarve.
Det siges ofte, at henna er det eneste middel, man kan farve håret med, uden det tager nogen form for skade. På trods af store fremskridt inden for kosmetikken, er det sandsynligvis stadig sandt. Henna skader nemlig ikke håret, og derfor er det klart det bedste valg, hvis du har et ønske om at få håret farvet rødt eller orange.
Du kan selv bestemme, hvor kraftig din hårfarve skal være, når du bruger henna. Det afhænger blandt andet af den mængde du bruger, men naturligvis også det tidsrum, som henna sidder i håret, og ikke mindst om du kombinerer henna med olier eller andre produkter.
Henna kan bruges af alle hårfarver og hårtyper, medmindre:
- Du har gråt hår. Henna og gråt hår spiller desværre ikke ret godt sammen, og det vil typisk ende i en misfarvning, der er bedst at undgå.
- Du har farvet håret kemisk inden for det seneste år. I så fald kan der også ske misfarvninger, og derfor skal du mindst vente seks måneder efter en kemisk hårfarvning, inden du benytter henna. Vent dog helst et år for at være på den sikre side.
Lad os se på, hvordan man faktisk bruger henna til at farve håret med.
Du starter med at lave den masse, som skal i håret. Her er følgende ingredienser nødvendige:
- Hennapulver (1 del)
- Vand (2-3 dele, tæt på kogepunktet)
- En fed creme (som eksempelvis vaseline)
- Citronsaft (1 spsk)
- Badehætte/plastikpose
- Håndklæde (skal være varmt, næsten dampende)
Det første du gør er at blande hennapulveret med vand. Start med en del af hver, og tilsæt langsomt mere vand. Den bedste konsistens kommer som regel, når man har 3 gange så meget vand som henna i sin blanding. Herefter tilsættes citronsaften, og der røres rundt igen.
Når det er gjort, kan du køre en hurtig test ved at farve en hårtot. På den måde er du sikker på, at blandingen af henna passer til dit hår og altså ikke er for svag eller stærk.
Inden du rent faktisk kommer massen i håret, bør du bruge en creme til at smøre nære områder ind, således din hud ikke også bliver farvet af hennaen. Vaseline er perfekt til formålet. Smør gerne pande, ører, hals, nakke og lignende ind – så er du sikker.
Herefter fordeler du hennamassen i håret. Gør det langsomt og grundigt. Tag herefter badehætte eller plastikpose over håret, og omslutter hovedet med håndklædet.
Den ‘del’ af henna, som du skal bruge, afhænger af, hvor rødt/orange du gerne vil have dit hår til at blive. Hvis du i forvejen har skulderlangt blondt hår, skal du bruge godt og vel 100 gram henna til at give det en solid rød farve. Brug mindre, hvis du har kortere hår eller ønsker en svagere rød farve – og brug mere, hvis du har meget langt hår og samtidig ønsker en stærk rød farve.
En anden faktor er hvor længe, du har hennaen i håret. Hvis du ønsker en let påvirkning, er det nok med cirka et kvarter. For en stærk rød farve, skal du lade det sidde i op til 2 timer. Med andre ord afhænger det helt og holdent af, hvad du selv ønsker. For en fin rød farve, kan du satse på et sted imellem – eventuelt 1 time.
Når du er færdig med farvningen, skal det sådan set bare skylles ud igen. Dette kan du gøre i badet eller i vasken, men vær opmærksom på, at det godt kan være besværligt. Henna har det med at svine en del, når det skal ud af håret (simpelthen fordi det er så farvende!). Du kan sagtens bruge shampoo til at vaske håret med efterfølgende. Hvis du har fået pletter på huden som følge af henna, kan de fjernes med citron og eddike. Det er dog ikke et problem, hvis du fulgte vores tip om at smøre huden ind i en fed creme først.
Du kan tone din henna farve med disse tips og råd.
Hvis du har spørgsmål angående henna til hårfarve, kan de stilles i bunden af denne side.
Henna til tatoveringer
Det andet store formål, som henna bruges til, er tatoveringer. En henna tatovering er midlertidig, og forsvinder helt automatisk. Det sker som regel efter nogle måneder, men hvis du passer godt på din tatovering og undgår at slide huden for meget, kan den sagtens holde i op til 12 måneder.
Du skal igen lave en masse, inden du går i gang. Den består af følgende ting:
- Hennapulver (1 del)
- Varmt vand (2-3 dele)
- Citronsaft (1 spsk)
Og du skal desuden bruge en sprøjtepose eller lille flaske efterfølgende.
Du blander igen hennapulveret med vandet og sørger for, at det har en fin konsistens. Start med din ene del henna og en enkelt del vand. Herefter tilføjer du blot mere vand, indtil du er tilfreds, og den perfekte zone er cirka et forhold på 1:2.5 – altså 1 del henna og mellem 2-3 dele vand. Tilsæt også citronsaften, mens du rører.
Når dette er gjort, kan du fylde hennamassen i din sprøjtepose/flaske og er klar til at tatovere!
Hvis du ønsker en tatovering, der er lidt mørkere end sædvanlige henna tattoos, kan du smøre massen ind i sukker og citronsaft. Visse olier kan også være til hjælp her.
Det kan desuden anbefales, at du selv – eller én, der har forstand på det – blander hennamassen til tatoveringen. På den måde undgår du henna med PPD og andre tilsætningsstoffer. På festivaler er det til tider muligt at få lavet en henna tatovering, men her er der altså en reel risiko for, at PPD (eller noget lignende) er tilsat. Hvis du køber originalt hennapulver og blander det selv, er du sikker på, at din hud ikke vil tage skade af det.
Husk at pleje din tattoo ordentligt. Ikke skrub direkte på den, når du er i bad – plej den i stedet ganske forsigtigt. Henna farver kun det yderste lag af huden, hvorfor det let slides væk. Omvendt kan dette også være en fordel, såfremt du skulle blive træt af tatoveringen, mens du stadig har den – i så fald kan den nemlig fjernes på relativt kort tid med egne metoder.
Mere er der vist ikke at tilføje om henna til tatoveringer. Hvis du skulle have et eventuelt spørgsmål, kan du selvfølgelig bare stille det i bunden af denne artikel.
Køb det rigtige henna
Hvis du har tænkt dig at bruge henna, skal du naturligvis have fat i det rigtige henna. Hvad mener vi med, at det skal være rigtigt? Simpelthen bare, at produktet skal være naturligt og ikke have allergifremkaldende tilsætningsstoffer i sig. Oftest vil det også være bedst at investere i henna, der kommer fra Nordafrika eller Mellemøsten, da det er her, at de bedste brands udvinder hennaen.
Noget af det bedste hennapulver kommer fra Marokko, og det er netop her, at Cosmos Co producerer vores hennaprodukt. Det er 100% rent og til prisen fås det ikke bedre.
Med andre ord – hvis du ikke allerede har anskaffet dig dit hennapulver, kan det hurtigt købes online hos Cosmos Co. Hvis du til gengæld allerede har dit henna klar, er vi vist nået til vejs ende. Følg de to guides længere oppe og god fornøjelse med din kommende hårfarve eller tatovering!
Har du spørgsmål, kan de stilles i kommentarfeltet herunder 🙂
Gode kilder:
– Hvad er henna pulver?
– Fakta om henna
– Guide om henna
– Viden om henna
Skriv et svar